Stor turistattraktion skal have ny direktør

Natur Bornholms entusiastiske igangsætter og leder går på pension.

Efter 12 år i direktørstolen har Peter Haase besluttet sig for at stoppe på Natur Bornholm.

Han overtog posten efter Svend-Erik Jensen i 2010, men historien går meget længere tilbage.

Som mange er bekendt med, fandt arkæologer fra Bornholms Museum i midtfirserne mere end 2.500 små figurer på Sorte Muld – en gammel jernalderboplads tæt på Svaneke.

Glæden over det spektakulære fund var i forvejen stor, men begejstringen voksede til nye højder, da det lokale museum efterfølgende fik lov til at udstille nogle af guldgubberne – for det var dem, der var tale om – selv. Fund i den kvalitet og størrelsesorden inddrages normalt øjeblikkeligt af Nationalmuséet.

En del af guldgubberne fik imidlertid helt ekstraordinært lov til at blive og udgør fortsat en vigtig del af Bornholms Museums faste udstilling.

Tegnede den første tegning

Og så var der en ekstra bonus ved fundet.

– For at få plads til udstillingen med guldgubberne var man nødt til at nedlægge museets naturafdeling. Og det blev starten på Natur Bornholm, siger Peter Haase.

Det geologiske oplevelsescenter i Aakirkeby åbnede først i 2000. Men Peter Haase har været med lige siden det første møde, som fandt sted i Boderne i januar 1993. Med på mødet var ildsjæle som Svend-Erik Jensen, Søren Wolff, Jan Harvest, Poul Aksel Eriksen og den lokale borgmester i den daværende Aakirkeby kommune, Birthe Juel-Jensen.

– Svend-Erik Jensen var cateringchef på Bornholmstrafikken, men var meget interesseret i natur og planter og den slags. Efter nedlæggelsen af naturafdelingen på Bornholms Museum gik han ind på Birthe Juel-Jensens kontor og sagde: Vi mangler et naturmuseum på Bornholm. Og så indkaldte Birthe til et arbejdsmøde. Jeg var kommet over for at deltage sammen med Bent Jørgensen, daværende direktør i Zoologisk Have, og jeg tegnede på mødet en tegning af muséet som blev starten på det hele, siger Peter Haase med den sædvanlige begejstring i stemmen.

Placeringen gav sig selv, tæt på Klintebakken og den underliggende fennoskandiske randzone, som kan ses med det blotte øje et stenkast fra Grønningen i det sydlige Aakirkeby. Her kan man skræve over 1,2 milliarder år – fra det urgamle nordbornholmske granitfjeld på den ene side, til det sydbornholmske sandstenslag på den anden.

Efter en konkurrence blev Henning Larsens tegnestue udvalgt som arkitekt, og i 2000 slog Natur Bornholm dørene op, indviet af Prins Henrik, som var museets protektor indtil kort før sin død.

Et vink med en vognstang

Peter Haase var ansvarlig for udstillingsdelen under det indledende arbejde med museets indretning og fulgte efter åbningen med på sidelinjen, mens han passede sit job som leder af formidlingsafdelingen i Zoologisk Have i København.

– Jeg var faktisk fyldt 60, og havde mulighed for at gå på efterløn, da stillingen som direktør på Natur Bornholm blev slået op. Jeg tænkte: Hvis jeg ikke søger den, kommer jeg til at fortryde det resten af mit liv.

Peter Haase fik som bekendt jobbet, og kan om to måneder fejre kobberbryllup på Natur Bornholm.

Efter et utal af spændende tiltag - herunder udstillinger og aktiviteter og bogudgivelser og formidlingsprojekter – og et årligt besøgstal på den gode side af 50.000, bliver 2022 efter al sandsynlighed det sidste år, hvor Peter Haase vil bevæge sig ned af trappen til udstillingslokalerne og hilse på skolebørnene, de besøgende og de mange lejrskolebørn, som nu igen har fået grønt lys til at besøge Bornholm.

Næste år er det efter planen slut. Og det er nok ikke helt dumt, lyder det fra den 72-årige direktør.

– Jeg tror, timingen er rigtig. Dels har kommunen og destinationen planer om at inddrage Natur Bornholm i den nye turismestrategi på en helt ny måde, dels har jeg haft hjerteflimmer lige før sæsonåbning de sidste tre år. Det er måske et vink med en vognstang, siger Peter Haase.

Det er blevet alvor nu

Derfor meddelte han på et bestyrelsesmøde i marts, at han agter at gå af, senest når han fylder 73, hvilket sker i marts 2023.

– Natur Bornholm er mit hjerteblod. Men måske er det nu, der er brug for fornyelse, siger Peter Haase.

Opgaven er den samme som altid – og så alligevel ikke.

– Mennesket har sat dagsordnen her på kloden de seneste 3.000 år. Det er op til mennesker som dig og mig, hvordan tingene skal udvikle sig. Men de seneste år er det blevet alvor. Vi har en klimakrise og en biodiversitetskrise. Så nu er spørgsmålet endnu mere presserende: Er vi mennesker klar til at tage ansvaret for naturen?