Specialgris fra Bornholm totalt udsolgt

Specialgris fra Bornholm totalt udsolgt
Jens Brandt opdrætter Bornholmergrise på Lundegård. Foto: Jens-Erik Larsen
ERHVERV | Fredag 23. december 2022 • 15:30
ERHVERV | Fredag 23. december 2022 • 15:30

Danish Crown i Rønne har totalt udsolgt af flæskestege fra specialkonceptet Bornholmergrisen. Det fortæller fabrikschef Jesper Sørensen til netavisen Bornholm.nu. De seneste fem uger er der slagtet 1.500 Bornholmergrise om ugen.

– Vi har leveret 75 tons kød, heraf 12.000 flæskestege a 2,5 kilo stykket, til Kvickly-butikker over hele landet, udtaler Jesper Sørensen.

Ifølge Jesper Sørensen er der blevet taget godt imod Bornholmergrisen, fordi forbrugerne i dag prioriterer dyrevelfærd højt.

Bornholmergrisen er en ø-specialitet, hvor der er krav om mindst 70 procent lokalt produceret foder. Bornholmergrisen er født, opvokset og slagtet på Bornholm. Den blev lanceret i foråret 2008, og fra at slagte 200 Bornholmergrise om ugen, ligger produktionen ifølge Bornholm.nu på cirka 1.000 om ugen.

Det er dog ikke kun dyrene, der skal have det godt. Ifølge Peter Bendixen, der er ansvarlig for salget til de danske detailbutikker hos Danish Crown, prioriterer flere og flere danskere den ekstra smagsoplevelse, når de køber flæskesteg til jul.

- Vi sælger i år 20 procent flere premium-flæskestege end sidste år, og vi kommer helt sikkert til at se på, hvordan vi kan sikre, at endnu flere danskere kan købe en flæskesteg, der kan noget ekstra, næste år, siger Peter Bendixen til Bornholm.nu.

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT