Sparsommelig elkunde undrer sig over priserne

Hvordan kan man stole på elpriserne, når Bornholm under reparationen af søkablet er isoleret fra resten af det europæiske elmarked?, spørger Benny Elmann-Larsen. Han tilpasser dagligt sit elforbrug til spotpriserne, der skifter time for time, og det er aktuelt en dyr abonnementsform på grund af de europæiske energiprisers himmelflugt.

Benny Elmann-Larsen fra Bodilsker har en fast rutine, når han skal afgøre, hvornår opvaskemaskinen eller vaskemaskinen skal sættes i gang.

Han tager telefonen frem og åbner Nordpools app. Den viser, hvad elprisen kommer til at være time for time i det kommende døgn. Af den grund vasker han som regel sit tøj om natten.

– Jeg har valgt en afregning per time og prøver at finde det bedste tidspunkt på døgnet, så jeg kan være sparsommelig og bruge strømmen, når den ikke skal bruges af andre, siger han.

– Det gør en stor forskel. Man kan mere end halvere sine udgifter på de ting, der bruger meget strøm, så jeg holder øje med den app hver dag.

Benny Elmann-Larsen er kunde hos Bornholms Energi og kan udnytte døgnets billigste strøm, fordi han har valgt abonnementstypen "Det frie valg", hvor prisen time for time fastsættes ud fra spotpriserne.

Siden forrige lørdag bliver den bornholmske elektricitet lavet lokalt, da søkablet er i stykker. Men det har ingen betydning for priserne, Benny Elmann-Larsen kan aflæse på sin app. Den manglende sammenhæng har han svært ved at forstå.

– Vi er jo ikke på markedet nu, fordi søkablet ikke fungerer. Jeg siger uskyldigt til mig selv, at de priser da ikke kan passe, når vi ikke er forbundet til resten af elmarkedet, siger den bevidste elkunde, der først og fremmest ønsker at vide den reelle bornholmske pris på strøm:

– Hvordan kan jeg regne med de priser nu, hvor produktionen er lokal? spørger han.

Rekordhøje spotpriser

Markedsprisen på el har gennem længere tid været høj, og Bornholms Energi hævede ved årsskiftet aconto-prisen med cirka 30 procent for kunder med et fastpris-abonnement. På grund af krigen i Ukraine og usikkerheden om leveringer af russisk gas nåede de daglige elpriser nye højder i begyndelsen af ugen.

Som spotpris-kunde mærker Benny Elmann-Larsen de høje priser tydeligere og tidligere end flertallet af elkunder, og i løbet af døgnet er der fortsat markante variationer. Med tanke på, at Bornholm er koblet fra det internationale kabelnetværk, har han svært ved at stole på priserne, fortæller han.

– Jeg ser ingen umiddelbar retfærdiggørelse i, at Beof hænger sig op på de markedspriser – der i øvrigt er ti gange højere end normalt – hvis de producerer til en helt anden pris i øjeblikket, siger han.

Fordi Energinet holder Beof skadesfri under ødrift, er han af den opfattelse, at det burde komme de bornholmske elkunder til gavn.

– Jeg ved ikke, hvad deres produktionspris er, men de har jo kontrakten på backup, når søkablet ikke fungerer. Så jeg forventer en form for ordentlighed, ved at de siger: "Vi er heldige for øjeblikket og får el til en anden pris – det skal kunderne også have", siger Benny Elmann-Larsen.

Vaskemaskinen hjemme hos Benny Elmann-Larsen tændes, når strømpriserne er lavest. Som spotpris-kunde oplever han store prisudsving fra time til time og kan derfor udnytte strømmen, når den er billigst. For fastpriskunder er selve elprisen den samme alle døgnets timer. Mellem klokken 17 og 20 er nettariffen, der normalt udgør omkring en femtedel af prisen og betales af alle elkunder, dog kraftigt forhøjet mellem klokken 17 og 20. Foto: Jacob Jepsen

Fair pris

Tidligere på ugen kontaktede han Beof for at få en forklaring.

– Jeg spurgte, om de har tænkt sig at give kunderne den mere gunstige pris i en situation, nu hvor der er held i uheld. Jeg synes, det er et fair spørgsmål. Netop når man har kunder, der har valgt selv at styre efter elpriserne på den facon, synes jeg, man har en forpligtelse til at give dem en fair pris, hvis der er en forandret situation, siger han.

Svaret fra Beofs kundeservice lød sådan her:

"Din el-pris bliver altid afregnet ud fra det danske el-marked fra el-børsen og på Nordpool, uanset hvordan el-produktion /-levering ændrer sig lokalt. Dvs. at din el-pris på markeds-el ikke er ændret trods situationen på Bornholm".

Årsagen er, at det ikke er kundernes marked, men derimod den bornholmske el-produktion, der er frakoblet markedet.

– Produktionsomkostningen er noget, som Beof og Energinet håndterer. Men markedsprisen definerer stadig prisen over for kunden. Det, vi producerer nu, har ikke noget med markedet at gøre. Det er virkelig komplekst, men skyldes det virtuelle marked for el, siger Beofs kommunikationschef, Klaus Vesløv.

Udbud og efterspørgsel

Markedspriserne på elektricitet opstår ved at krydse elproducenterne produktionsvolumen og ønskede priser med elleverandørernes behov og villighed til at betale. Prisdannelsen på det såkaldte "day-ahead-marked" sker, én dag før forbruget finder sted – og det er derfor, Benny Elmann-Larsen som spotkunde på forhånd kan vide, hvornår det er mest favorabelt at tænde vaskemaskinen.

– Producenter byder ind med, hvad de vil sælge til – det er udbudskurven. Alle selskaber, der har kunder, byder ind med, hvad de vil købe til - det giver en efterspørgselskurve. Dér hvor de to kurver mødes, får du prisen for hver time, forklarer chefkonsulent Kristoffer Mitens fra energiselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi.

Med den metode bliver det "den dyreste nødvendige elproducerende enhed", der til enhver tid bestemmer prisen på al strøm, der udbydes på det internationale marked. Ofte er der behov for et dyrt gasfyret værk, som derfor sætter prisen i elmarkedet.

Et defineret marked

Men hvorfor er det en selvfølge, at bornholmske elkunder forbliver på et marked, som de slet ikke er en del af? Det forklarer chefkonsulenten i Dansk Energi sådan her:

– I en situation, hvor man kobler en ø ud i en kort periode, ville det være underligt, hvis man skulle definere et nyt marked, siger han.

– Hvis vi havde en verden, hvor ingen nationer og øer var forbundet med hinanden, ville hvert enkelt område kunne have sin egen pris. Nu har vi defineret et marked, hvor tingene normalt hænger sammen. I det marked er der udveksling, og derfor dannes én samlet markedspris - dog sagt med det aber dabei, at der er forskellige priser inden for forskellige områder i markedet. Danmark har to forskellige priser. Bornholm hænger sammen med Østdanmark. Sådan har man defineret det, fordi Bornholm hører til Danmark, men i princippet kunne Bornholm have været en del af et svensk område, siger Kristoffer Mitens.

Han påpeger, at det for hovedparten af elkunderne vil være en fordel at være en del af et stort marked.

– Generelt vil vi sige, at jo flere forbindelser, der er mellem områderne, jo bedre priser opnår vi, fordi energien kan flyde mere frit. Bornholm er for tiden stadig en del af markedsmekanismen. Derfor får bornholmerne også glæde af, at det i dag blæser en lille smule mere end de forgangne dage, forklarer Kristoffer Mitens om effekten af vindmønstret over Nordeuropa.

Handel på elmarkedet

Elmarkedet kan opdeles i to:

1) Engrosmarkedet, hvor producenter udbyder deres strøm via balanceansvarlige på elbørsen og balanceansvarlige indkøber det på vegne af elleverandørerne, som i sidste ende kan sælge strømmen videre til forbrugerne.

2) Detailmarkedet, hvor elleverandøren køber strøm og sælger det til kunden.

På engrosmarkedet fastsættes prisen time for time ved at krydse udbud med efterspørgsel. Prisen fastsættes et døgn forud, og markedet for el fungerer sådan, at det er den dyreste nødvendige elproducerende enhed, der til enhver tid bestemmer prisen på al strøm, der udbydes på det internationale marked.

Senest klokken 12 dagen før indmelder elleverandører og producenter købs- og salgsbud på mængde og elpris til elbørsen, og markedet lukker derefter for yderligere handel.

Alle modtagne købs- og salgsbud matches under hensyn til de begrænsninger, der er i elnettet. På denne måde udregnes 24 timepriser for hele Europa gennem en fælles elprisberegningsalgoritme. Når udbud og efterspørgsel er matchet, offentliggøres elpriserne, og aktørerne informeres om, hvilke mængder de har handlet. De balanceansvarlige indsender derefter aktørplanerne til den systemansvarlige aktør, Energinet.

Senest kl. 15 – tre efter markedet er lukket – indsender de balanceansvarlige aktører bindende aktørplaner for forbrug, produktion og handel for det efterfølgende døgn.

Frem til driftsøjeblikket kan aktørerne fortsat handle for at sikre, at balancen opretholdes. Dette marked kaldes "intraday-markedet". Sene handler kan være nødvendige i tilfælde, hvor et kulkraftværk tvinges til driftsstop, eller en offshore-vindmøllepark producerer mindre el end forventet.

Efter driftsdøgnets afslutning indsamles målinger af faktisk forbrug og produktion og sam- menholdes med aktørplanerne.

Elleverandøren kan købe strømmen på elbørsen Nord Pool Spot eller direkte hos elproducenten. Størstedelen af handlen med el foregår via elbørsen.

Kilde: Energinet

Desværre kun startskuddet

Da det bornholmske marked ikke er lukket om sig selv, påvirkes priserne omvendt også af usikkerhederne på det internationale energimarked. Tirsdag nåede spotprisen i det østdanske område det højeste niveau i årevis med gennemsnitspriser på over 3,4 kroner per kilowatt-time (KWh) uden indregning af nettariffer og afgifter. Enkelte timer kostede strømmen for spotkunder over 5 kroner per KWh.

Tre dage senere er priserne – symptomatisk for det meget volatile marked – styrtdykket til under 50 øre/KWh.

Hos Bornholms Energi og Forsyning er forventningen, at prisstigningerne i den nærmeste fremtid kan blive særdeles slemme.

– Det, der driver prisstigningerne, som vi kommer til at se, er krigen i Ukraine og Ruslands trusler om at lukke for gassen til Europa. Der kommer til at være en underforsyning af elektricitet i Europa, og det kommer til at drive priserne op. Jeg tror desværre kun, at vi har set startskuddet på prisstigningerne, vurderer Klaus Vesløv, der har sympati for elkunderne med et flex-abonnement som Benny Elmann-Larsen.

– Jeg kan godt forstå ham. Det er ikke en fest at være spotmarkedet for øjeblikket – men det har ellers været historisk.

Vil de faste priser ikke følge op inden for nogle få måneder?

– Jo, der er en forsinkelse i fastpris-produkterne. De bliver låst på markedet tre måneder frem. Men priserne kommer til at stige, uanset hvordan man vender og drejer det. Og som spotkunde har man en chance for at indrette sit forbrug, siger Klaus Vesløv.

Beofs Klaus Vesløv har sympati for elkunderne med et flex-abonnement som Benny Elmann-Larsen (billedet). Foto: Jacob Jepsen