– Os, der har været med helt fra starten, var dengang for 30 år siden midt i livet mellem 30 og 50 år, så nu er vi jo rigtig mange gamle, der godt kunne tænke os at se en ende eller i virkeligheden en videreudvikling af centret, siger hun.
For at forstå den nuværende situation skal man et hop ind i tidsmaskinen. Centret blev etableret under særlige vilkår som et partsselskab under særlige vilkår for at skabe udvikling på Bornholm.
Her kunne almindelige danskere investere deres ubeskattede midler fra investeringsfonds- og etableringskonti i projektet. Det gjorde omkring 600 personer med større eller mindre beløb. De fordelagtige vilkår betød dog, at ejerne fik en resthæftelse, fordi der ikke blev betalt skat af de penge. Ved et eventuelt ejerskifte skulle den nye ejer dog betale den akkumulerede skat, hvilket med tiden blev markante beløb.
Det betød, at ejerkredsen har været mere eller mindre fastfrosset sammen med virksomhedskonstruktionen. Nu har man så et aktieselskabet med cirka 500 ejere. Nogle af de oprindelige er gået bort, andre har ikke villet vedstå deres ejerskab, og nogle har solgt internt.
– Så nu håber vi som sagt på, at der kommer nogle, der vil være med til at videreudvikle på den ene eller anden måde.