– Det gjorde jeg mellem jul og nytår. Jeg kunne se, at det ikke kom til at gå.
Har du indtryk af, om det skyldes, at der er færre gæster på Bornholm?
– Ja, det er da min tanke, men det er lidt forskelligt, hvad man hører rundt omkring. Jeg kan bare sige, at der ikke kommer så mange hos os, så de offentlige arrangementer, hvor vi tænder alt lys, og hvad der ellers bruger strøm, og gør klar til at folk kommer, de giver ingen mening. Vi havde planlagt et om ugen i januar, to eller flere i februar, og så ville vi skrue op for dem. Men de private arrangementer fortsætter vi selvfølgelig med. Der ved vi med sikkerhed, at der kommer nogen, siger Louise Ramstrup.
– Fra april giver vi den gas, og når det kommer til vinterferien er det også meningen, vi vil åbne for de offentlige arrangementer, så jeg følger med i udmeldingerne fra Destination Bornholm i forhold til, om der kommer mange gæster i den uge.