Sand transporteres i pendulfart

NOTITS | 6. FEB 2025 • 20:30
NOTITS
6. FEB 2025 • 20:30

Snart begynder de to skibe Rio og Ostend at sejle i pendulfart til Rønne med sand, som skal bruges til opfyldning af havnens nye multifunktionskaj.


Fra midten af februar begynder transporten af i alt 150.000 kubikmeter sand, hvoraf størstedelen kommer fra Faxe Bugt, hvor det udvindes og efterfølgende sejles til Rønne. Den resterende del kommer fra Rønne Banke.

Til sammenligning blev der under etape tre anvendt cirka 350.000 kubikmeter sand til opfyldning.

I en informationsmail karakteriserer Rønne Havn lasten som en vigtig milepæl i arbejdet med etape fire af fremtidssikringen af havnen. Når sandet kommer, kan næste fase af byggeriet begynde, og arbejdet foløber planmæssigt, fortæller havnen.

"Ankomsten af sandet markerer et vigtigt næste skridt i projektet. Det er en omfattende logistisk opgave, hvor præcision og timing er afgørende. Vi ser frem til at tage fat på den næste fase af arbejdet og holde byggeriet på rette kurs," siger Dan Harborg Locht, projektdirektør hos MT Højgaard, i informationsmailen.



FÅ ABONNEMENT