Det er en markant milepæl for Bornholm, at regeringen, repræsenteret ved hele fire ministre, har rettet sit fokus mod øen i forbindelse med Energiø Bornholm-projektet. Borgmester Jacob Trøsts gode skridt om at kræve modydelser for øens rolle i Danmarks energipolitik tegner til at bære frugt. Men nu begynder det sande arbejde.
Bornholm står ved en korsvej, hvor mulighederne for at tiltrække 'grønne' virksomheder nær landanlægget skal omsættes til konkrete, investeringsværdige projekter. Det handler ikke blot om at skabe arbejdspladser; det handler om at forme et bæredygtigt, fremtidsorienteret samfund med en puls af vækst fra havets vind på Sydbornholm.
Vi må dog være realistiske. Bornholms geografiske position og størrelse betyder, at øen ikke umiddelbart er et oplagt valg for enhver type produktion. Derfor er det essentielt, at vi udvælger de rigtige brancher og virksomheder, som kan drage fordel af de store mængder grøn overskudsenergi, der vil kunne være i en grøn erhvervspark. Drømmen om en erhvervspark er både drømmen om at tilbyde afgiftsfri strøm næsten uden nettab, men også et samspil mellem virksomheder i parken, der kan udnytte hinandens spildprodukter og kompetencer. Det sker ikke af sig selv. Men med den rette kommune, der både markedsfører mulighederne, og sikrer, at virksomhederne ikke kvæles i langsom sagsbehandling og silotænkning, kan vi udrette grønne mirakler.
Uddannelse og kompetenceudvikling bliver afgørende i denne sammenhæng. For at realisere potentialet i de kommende grønne erhverv, skal vi sikre, at det bornholmske arbejdsmarked er udstyret med de nødvendige færdigheder og viden. Det sikrer vi bedst med levende uddannelser på øen.