Sælger butikken og flytter hjem

Ninette Ellingsen kom til Bornholm for at blive glaspuster, men for 10 år siden besluttede hun at skifte glasset ud med hjemmerørt is - og selvom også det eventyr nu får en ende, så har hun aldrig fortrudt.

Det er 23 år siden Ninette Ellingsen flyttede til Bornholm fra Sandnes i Norge. Med drømme om en fremtid som glaspuster i flyttekasserne og en enkeltbillet til et spændende arbejdsliv. I de følgende tre år gennemførte hun uddannelsen som glaspuster, og så faldt hun heldigvis enormt godt til på Bornholm.

– Da jeg skulle flytte fra Norge, var der mange, der spurgte mig, hvad nu hvis jeg fortryder? Men jeg plejede at svare tilbage og spørge: ‘Hvad nu hvis det bliver godt?’

Tidende taler med hende over en let skrattende telefonforbindelse, mens hun er på vej til Vestlandet i Norge, hvor det altid regner, som hun fortæller med smil i stemmen.

– Det er bare noget, man siger, ligesom man siger, at solen altid skinner på Bornholm. Men solen skinnede og himlen var blå, da jeg tog hjemmefra - og nu regner det, tilføjer hun.

De omkring 1000 kilometer i bilen fra Ystad til Sandnes bliver blandt andet brugt på at tænke over, hvordan årene på Bornholm er gået.

Fra uddannelsen som glaspuster, som hun påbegyndte, da hun som 33 årig flyttede til øen, til jobbet hos Pernille Bülow i Snogebæk, hvor hendes datter arbejdede hos Torkild i isbutikken ved siden af.

– Vi lærte ham at kende, og han kom ofte ind med smagsprøver, fortæller hun.

Da hun flere år senere var færdig med skolen og havde sit eget glaspusteri i Nexø, hørte hun, at Torkild skulle sælge sin butik. Det fik hende til at overveje, om det måske kunne være noget. Ikke fordi hun nogensinde havde lavet is før, men det kunne man vel lære.

– Jeg håber, at der er nogen, der tænker det samme nu, hvor jeg skal sælge. Det ville være dejligt, hvis nogen vil finde den samme glæde som jeg, og brænde for det på den måde, jeg har gjort.

Selvom der umiddelbart er langt fra det glohede glas, der skal pustes til den iskolde masse, der skal røres til is og fyldes i vafler, så mener hun ikke selv, at hendes to jobs på Bornholm har ligget meget langt fra hinanden.

– Begge dele er ret socialt, og man arbejder sammen med folk. Det kan jeg godt lide, forklarer hun.

Hun har ikke skilt sig af med glaspuste-grejet, og når hun efter efterårsferien lukker butikken og flytter tilbage til Norge, tager hun det med. Måske fremtiden byder på et lille glaspusteri eller små iskurser i det norske - det er ikke så vigtigt for hende lige nu.

– Jeg er vant til at arbejde syv måneder og holde fri i fem, så jeg skal også lige falde på plads og finde ud af, hvad der skal ske.

Fandt kærligheden

Når is-eventyret slutter, så handler det i høj grad om, at Ninette Ellingsen, som nu er midt i halvtredserne savner fjord, fjeld og familie. Alt dette kan man finde på hjemstavnen i Norge, og mens familien ofte har besøgt hende på Bornholm om sommeren, mens hun har arbejdet, så har hun brugt måneder med dem i Norge om vinteren.

Selvom hun mange gange har tænkt på at flytte hjem til Norge, så er hun altid endt med at tænke, at det også var dejligt på Bornholm, hvor hun har haft hus, båd, virksomhed og venner. Men så skete der noget, som alligevel trak lidt mere mod nord.

– Nu har jeg fået en kæreste, som kommer fra min hjemby. Faktisk er vi vokset op på samme gade med bare et enkelt hus imellem os, og han siger altid, at jeg var hans store barndomskærlighed, fortæller hun.

– Jeg kan huske, at jeg synes, det var pinligt, at han tog min hue, for jeg var et år ældre end ham og gik klassen over, og det var jo helt utænkeligt, smiler hun.

Da de to gik ud af folkeskolen som teenagere, så de ikke hinanden mere, før altså nu her 40 år senere, hvor det ene år tydeligvis ikke længere har nogen betydning.

– Når han har besøgt mig her, så er det to forskellige verdener. Han synes, at jeg bor i et eventyr. Men han har også børn fra tidligere, så det er nemmest på denne måde, hvor jeg flytter op til ham, og så prøver jeg at lade være med at fokusere for meget på, hvad jeg rejser fra og i stedet se på, hvad jeg får.

Hjemme i Norge bor hendes mor stadig, og for nylig flyttede hendes søn med familien tilbage til Norge - dog ikke helt mod vest, hvor hun dog stadig har masser af familie, der tager imod med åbne arme.

Sælger opskrift med

Hvis man nu alligevel skal dvæle lidt ved det, der forlades - is-sæsonen i Snogebæk med alt, der følger med, så kan det næsten give en klump i halsen, fortæller Ninette Ellingsen.

– Det er klart, at det bliver mærkeligt. Caféen har været min familie, og der er folk, der trofast er kommet igen og igen. Det er jeg så taknemmelig for, og jeg håber sådan, at den næste kan få muligheden for at få det, som jeg også har.

Hun kommer gerne tilbage til opstarten af næste sæson og hjælper en ny ejer i gang, hvis nogen har modet til at køre iskiosken videre.

– Jeg tror bare, man skal købe den og lære det bagefter. Men det kræver, at man vil det nok og har mod og lyst til at lære - og så selvfølgelig smil og godt humør.

Hun sælger ikke et 8-16 job, fortæller hun ærligt. Det tager tid og masser af energi - til gengæld får man smil og glade kunder hele sommeren igennem.

– Jeg har nydt at gå på arbejde hver dag, og jeg håber, at nogen har lyst til at tage stafetten og får den succes og glæde, som jeg har haft. Det har været de lykkeligste år i mit arbejdsliv. Man skulle ellers tænke, at det var glaspusteriet, for det var jo det, jeg kom for, fortæller hun.

Det store spørgsmål både isnydere og potentielle købere af iskiosken sidder tilbage med er velsagtens, om en eventuel køber får mulighed for at købe opskriften på flødeis med hård nougat med i handlen. Der er heldigvis ingen smalle steder hos Ninette Ellingsen.

– Ja, den sælger jeg gerne med, og jeg kommer som sagt også gerne og hjælper med at få den næste i gang.

Hun har siden 2014 tænkt på is konstant, og skal man nå at smage en sidste is og give gode ord med på vejen, så står hun i iskiosken fra onsdag til lørdag i efterårsferien og afslutter sin 10. og sidste sæson som ismutter i Snogebæk.