Røgeri sat til salg – igen

Røgeri sat til salg – igen
Annette Casmoses og Thomas Vestergaard har sat Arnager Røgeri til salg. Foto: Holger Larsen
NYHED | ABONNENT | 16. NOV 2022 • 15:30
NYHED | ABONNENT
16. NOV 2022 • 15:30

Efter to år og en total makeover er røgeriet i Arnager tilbage på markedet.


Efter to år og en gennemgribende renovering kaster ejerne af Arnager Røgeri håndklædet i ringen. Det gamle røgeri for enden af landingsbanen er til salg igen, denne gang for 8.950.000 kroner.

Røgeriet i Arnager blev i mange år drevet af Karin og Tonny Hounsgaard, og parret hjalp også de nye ejere i gang, da røgeriet genåbnede i 2020 med Annette Casmose som primær ejer og og Alister Kosar som forretningspartner.

Parret lagde ud med at renovere restauranten og lancerede til genåbningen et nyt populært sushi-koncept og udendørskoncerter, som gav det gamle røgeri en profil, der appelerede til et bredere publikum.

Derefter gik parret i gang med at renovere det gamle stuehus og indrettede i den forbindelse seks ferielejligheder i huset.

Efter et år blev Alister Kosar købt ud af Annette Casmoses nye partner, Thomas Vestergaard, der på det tidspunkt solgte blomster og grøntsager i Roskilde og Holbæk.

Annette Casmose afslørede allerede i juli hvor det bar hen.

– Det er for stor en udfordring for os at drive røgeriet. Vi vil det rigtig gerne, men hvis vi ikke kan få det til at køre, hvis vi ikke selv er her fysisk, giver det ingen mening, sagde hun dengang til Tidende.

Røgeriet er udbudt via EDC Bornholmerbo. Her oplyses det, at røgeriets restaurant har plads til 80-100 spisende gæster. På gårdarealet udenfor er der yderligere plads til op til 150 spisende.

Der foreligger udlejningsestimat fra Team Bornholm, hvor det forventes at ferielejlighederne kan udlejers for samlet kr. 188.000 til ejer.

HVOR DRØMMER VI OS HEN? OM KULTUREN

Hvad skal fremtiden være, når det gælder Bornholm og kulturen. En rækker engagerede og vidende eksperter og læsere bidrager med deres bud. Send gerne dine tanker til debat@tidende.dk.

DEBAT | ABONNENT

Ø-kultur?