I nu tre måneder har Danske Bank Rønne stået uden en filialdirektør.
Det har de gjort, da Kim Håkansson i midten af december stoppede efter 18 år på posten og 28 år i alt i banken.
Og selvom posten nu har stået ledig i et stykke tid nu, fortsætter det også sådan lidt endnu. Det skriver Danske Bank til Tidende.
– Vi glæder os til at kunne dele navnet på den kommende direktør for Danske Bank i Rønne, hvilket vi forventer sker inden Folkemødet, skriver Torben Stevold, der er rådgivningsansvarlig for Danske Bank i Sydsjælland i en mail.