Økobonden i Olsker: Red mig

Jens Ovesen var faktisk utrolig tæt på sit mål, da han for fjerde gang blev lagt ned af stress. Men landmanden fra Marken tror stadig på, at det kan lade sig gøre at dyrke økologiske grøntsager på Bornholm. Han mener, han ved hvordan.

Alle forudsætninger var der. Jorden var god, der var frivillige at trække på, der var nye maskiner og nyt GPS-system, som gjorde det nemmere at holde grøntsagerne ukrudtsfri. Der var kunder i markboden og afsætning til restauranter og hoteller. Jens Ovesen, økobonden fra Marken i Olsker var i det hele taget et levende bevis på, at det kan lade sig gøre at dyrke og sælge økologiske grøntsager på Bornholm - måske endda uden at sætte penge til.

Men så sagde Jens Ovesens eget system stop. I starten af januar meldte han ud på sociale medier, at det var slut med økoeventyret på Fåregårdsvejen. Rigtig slut.

Det var imidlertid ikke første gang, arbejdsopgaverne blev så overvældende, at den 59-årige landmand måtte lægge sig ned.

– Jeg gik også ned med stress i 2022, men kom ovenpå igen, og fik den der gode mani, siger han, siddende i stuen hjemme på Linesminde.

Jens Ovesen fortæller at han er brændt sammen fire gange, siden han åbnede Marken på Fåregårdsvej i 2018. Hver gang har han rejst sig igen. For han har en mission, han er stædig og ikke mindst er Jens Ovesen i besiddelse af en vilje af jern. Han vil lykkes med økologien på Bornholm.

Den pris, han betaler, er imidlertid høj.

– Jeg får et blackout, og så sover jeg meget og kan kun arbejde tre-fire timer om dagen. Og så er jeg pludselig mig selv igen og finder løsninger på alting. Men denne gang har jeg været udbrændt i to år. Min arbejdsindsats har været for lille, lyder det selvbebrejdende fra den anden side af bordet.

Jeg kan ikke begrænse mig

Sådan skal en økologisk selleri se ud, siger Jens Ovesen, her med en selleri af egen avl. Privatfoto

Jens Ovesen fylder snart 60 og har svært ved at forlige sig med, at han ikke har de samme kræfter som før.

– Mit nemesis har været at jeg ikke kan begrænse mig i forhold til, hvor mange opgaver jeg tager mig af. Jeg ville være storskalaproducent. Jeg ville have et årssortiment, to-tre tons løg at sælge, jeg ville have de seks store restauranter, som kunder. Jeg kan lide at have med mængder at gøre, indrømmer Jens Ovesen, der har oplevet at sælge et tons selleri, halvandet tons kartofler og to tons løg på en vinter.

Men selv om han faktisk får en god pris for sine grøntsager, er det endnu ikke lykkedes for ham at lave et overskud.

Ville ikke låne flere penge

Jens Ovesens mission tog sin begyndelse, da han som 18-årig flyttede ind hos sin kommende svoger og svigerinde på Fåregårdsvejen i Olsker. Han vendte tilbage til den gamle rosakalkede bindingsværksejendom i 2016 efter to forsøg som økobonde. Det var tæt på at lykkes, da han og hans hustru købte Frydendal på Rosendalevej i Rutsker i 1990. Også dengang blev økologer hånet og haglet ned, husker Jens Ovesen. Men han endte med at høste stor anerkendelse for sine resultater.

– Vi nåede at blive højt respekteret for vores grøntsager, vi fik besøg af kommunalpolitikere og amtsrådspolitkere og delegationer og grupper fra ud- og indland. Vi havde en flot, flot gårdbutik fyldt med flotte grøntsager.

Da økonomien på et tidspunkt begyndte at skrante, tilbød flere af Jens Ovesens faste kunder at låne ham penge.

– Men det ville min kone simpethen ikke være med til. Hun kan ikke lide at låne penge, modsat mig.

Efter ti år med produktion af økologisk mælk og grøntsager blev Frydendal solgt, og Jens Ovesen stod tilbage med et mindre tab. Men drømmen om at dyrke økologiske grøntsager levede stadig. Kort tid efter købte han en ejendom på Muradamsvej og blev fritidslandmand, samtidig med at han passede sit arbejde som lærer på heldagsskolen. Efter kort tid blev han ramt af stress og valgte at sælge ejendommen igen. Denne gang forstod han, at kombinationen af fritidslandbrug, to små børn og fuldtidsjob var for meget.

En sejr for økologien

Frydendal på Rosendalevej var Jens Ovesen første rigtige livtag med grøntsagerne. Privatfoto

Efter en årrække som blandt andet lærer på Heldagsskolen var Jens Ovesen klar til at tage endnu et livtag med økologien. På det tidspunkt boede han og hustruen igen på Linesminde, og Marken-projektet startede med 20.000 kvadratmeter i 2018. En hektar med kartofler, en hektar med blandede grøntsager. Marken var nærmest en øjeblikkelig succes. Salget gik strygende, Jens Ovesens økologiske grøntsager passede ind i Bornholms image som grøn gourmetø som fod i hose. Men problemerne var med fra starten.

– Vi havde ikke andet end en mark og en traktor. Ingen bygninger til at rense og pakke i, og for få hænder i højsæsonen i juni og juli. Og jeg mangler evnen til at begrænse mig og lave en mere rationel drift, erkender den selvlærte landmand.

Jens Ovesen tager et år fri. Foto: Anette Vestergaard

Med den indsigt in mente gik Jens Ovesen på jagt efter investorer, der ville skyde penge i mandetimer og materiel. I foråret 2022 organiserede han blandt andet en crowdfunding kampagne, som han i dag betegner som en sejr for økologien. Året efter fik han hjælp i marken af en praktikant, elever fra højskolen og en håndfuld frivillige, der blandt andet hjalp med at lægge kartofler. Men han kom for sent i gang. Udgifterne løb fra ham, og da en investor endelig meldte sig under fanerne, var Jens Ovesen brændt sammen. Han fik aldrig lavet det budget, som den potentielle investor bad om.

Lytter ikke til de gode råd

Der er stor frustration på Bornholm over, at der ikke sker noget med økologien. Jens Ovesen har fået utallige opfordringer fra velmenende kontorfolk med faste job: Bare gå i gang, vi tror på dig. Når man hører Jens Ovesens historie, forstår man imidlertid godt, hvorfor det er svært at få økoeventyret til at hænge sammen. Økobonden fra Olsker indrømmer da også, at han måske ikke er den bedste til at gå på kompromis.

– Jeg har mødt folk fra LAG-Bornholm og landmænd, der siger 'du er nødt til at specialisere dig lidt mere. Den gamle model hvor landmanden dyrkede alle sine grøntsager selv er en saga blott'. Men det går jeg bare ikke med til. Jeg vil vende den om og sige: Hvordan kan man gøre den type landbrug, der har hele paletten, mulig? Jeg har stadig mulighed for at optimere min drift lidt. For eksempel ved at få en driftsleder, der kan lave noget af maskinarbejdet for mig. Jeg har ikke været dygtig nok til at hive fat i nabogården og spørge: Hey, har du ikke en mand, der kan komme ned til mig 10 eller 15 timer om ugen og tage den her opgave'.

Jeg tror, det kan lade sig gøre

Bag de flotte foto af nyhøstede kålhoveder og buttersquash ligger altså nogle dyrekøbte erfaringer. Økobonden fra Olsker er selv den første til at indrømme, at der skal justerers på nogle knapper, og at det måske endda skal være nogle andre, der sætter rammerne for hans arbejde med grøntsagerne. Efter seks år er han trods sin brændende lyst til at bevise, at det kan lade sig gøre at få en økonomi ud af økologien på Bornholm, også klar til at tale om de ting, der ikke er lykkedes på Marken.

– Jeg har overinvesteret. Sådan en plantemaskine, som jeg har købt, det er en overinvestering i forhold til arealet. Og jeg fik plantet for meget af nogle ting, som jeg ikke fik solgt. Jeg har endnu ikke haft et år med overskud. Men jeg tror, det kan lade sig gøre, siger Jens Ovesen og peger på Jesper Byriel på Skovfryd i Vestermarie.

Her har landmanden fra Viborg gennem syv år opbygget en voksende produktion af grøntsager, ved siden af et fuldstidsjob i en entreprenørvirksomhed.

– I det øjeblik hans maskiner er betalt, kan han gå fuld tid. Det er det, jeg drømmer om, siger Jens Ovesen.

Selv om ros og anerkendelse strømmer ind, og flere hoteller og restauranter står i kø for at aftage lokalt producerede økologiske grøntsager fra Marken, har den 59-årige landmand svært ved at forstå, at han i realiteten har leveret en herkuleansk præstation som økobonde på Bornholm.

Faktisk har han nemmere ved at sætte fingeren der, hvor det gør allermest ondt.

– Hvis nogen kom og reddede mig, ville de sige, 'vi starter noget op, der er mindre, vi leverer kun til restauranter.' Det ville jeg gå med til. Eller kun en bod, med en meget central beliggenhed.

Jens Ovesen samler sig og siger med fast stemme.

– Jeg vil gerne reddes. Jeg kan godt finde ud af at begrænse mig. Men det er en anden, der skal diktere det for mig.