Øko-Thor: 'Jeg havde en masse drømme, som jeg nu har tid til at udleve'

Det var egentlig ikke meningen, at Thor Kure skulle overtage Mønstergård. Han tog derfor en universitetsuddannelse og blev gymnasielærer, men endte alligevel som landmand.

– Kom så, "båserna". Kom så, "båserna".

Man kan høre på klangen i Thor Kures stemme, at han holder af sine dyr, som er en blanding af canadisk angus- og limousine-kvæg.

Det var ikke lige til at finde kreaturerne, der græsser i det store fuglereservat i Ølene. Men den lille kvægflok på den anden side af skovvejen, i en indhegning i Pedersker Plantage, ved Ølene fugletårn syd, er klar til at stille op til fotografering, selv om de nok er lidt reserverede i forhold til den fremmede, der følger med Thor Kure.

Turen går videre ned ad skovvejen til en mark i et hjørne op mod skoven. Her har Thor Kure gang i et forsøg med at dyrke kornsorten artemisia enkorn – som én ud af tre private avlere i Danmark, der er gået sammen i en forening. Han fortæller begejstret, at kornet primært er beregnet til at lave bagværk i børnehaver, fordi det indeholder nogle proteiner, som er særlig vigtige i forhold til 0-7 åriges hjerneudvikling.

De to nedslag indrammer nogle af de aktiviteter, den økologiske landmand Thor Kure har gang i på Mønstergård, som ligger på Havrehøjvej i Østermarie – med en naturskøn beliggenhed med marker op til Ølene.

Thor Kure og hans hustru Ellen overtog gården i 1987 efter Thors forældre, Lilly og Alfred Kure.

– Det var oprindelig ikke meningen, at jeg skulle overtage gården. Så jeg startede på Roskilde Universitets Center, men var så vild med landbrug, at jeg kun ville læse ting, der havde med det at gøre. Jeg læste geografi, biologi og økologi. Jeg læste senere også samfundsfag, og da vi havde fået børn, læste jeg erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen i Aarhus, hvilket har været godt for gårdens drift.

Det skal hænge sammen

Thor Kure vendte i 1980 hjem til Bornholm og fik job på gymnasiet, som blev hans arbejdsplads i 35 år.

– Da jeg købte Mønstergård, stod jeg med en billigt erhvervet gård, med en gymnasielærerhyre, og jeg blev gift med en gymnasielærer. Jeg var på deltid og havde en idé om at stoppe på skolen, når jeg fyldte 50, men jeg kunne ikke undvære mit arbejde på skolen. Så jeg blev ved, til jeg var 62, fortæller han.

– Jeg havde en masse drømme med landbruget, som jeg nu har tid til at udleve.

Thor Kure medgiver, at han ved at have overtaget gården efter sine forældre og med en god løn ved siden af har været privilegeret i sit økologiske projekt.

– For os har det været spændende og en kæmpe glæde, og vi gør det også for, at der skal være økonomi i det. Men vi er voldsomt påpasselige med økonomien. Der skal være elementer herfra, som andre kan have glæde af, og vi tør eksperimentere, for vi bliver ikke smidt på porten, selv om noget mislykkes, siger han.

– Vi har hele tiden kunnet generere en balance. Men det ville ikke gå at dyrke gården, som vi gør det, hvis man havde haft 15 millioner kroner i gæld, siger Thor Kure.

Hvis man tager en tur til et af de tre fugletårne i Ølene, kan man ud over spændende fugle også være heldig at få Thor Kures kreaturer at se. Foto: Holger Larsen

Tre overskrifter

Omlægningen til økologi skete i 1996/1998, og siden er der ikke brugt pesticider på markerne.

Overskrifterne for bedriften er regenerativ dyrkning, holistisk afgræsning og naturpleje.

– Vores mål er at lave regenerativt landbrug, hvor det går ud på at få maksimalt liv i jordbunden, for det er det man har levet af i tusindvis af år før kemialderen, som faktisk først startede efter 2. verdenskrig. Det er også derfor, at jeg har gamle kornsorter af en slags, som man havde længe før kemialderen, og som der kun bliver lavet ganske lidt af i Danmark. De er meget mere robuste, de giver mindre udbytte, men de indeholder så også noget andet end en plante, der vokser lynhurtigt.

– Vi tager stadigvæk nye sorter ind og prøver at være pionerer. Noget andet nyt er, at vi eksperimenterer med flerårigt korn, så vi slipper for nyetablering med tilhørende brændstofforbrug hvert år.

– Niels Jespersen på Bornholms Valsemølle er meget interesseret i de samme ting, og han motiverer os. Vi lavede ølandshvede som de første på Bornholm, og vi har på et tidligt tidspunkt haft økologisk durum, men det egnede vores klima midt på øen sig ikke til.

– Vi har græsfrø. Timoté, som egner sig til fugtig jord. Det har vi dyrket til DLF.

– Vi har ret meget græs. Det er delvis fordi jorden skal hvile lidt, og vi har en del kløver i til at binde kvælstof og kulstof, så det er en god forfrugt, når vi skal have noget af det gamle korn på marken.

– Vi har en strategi, hvor vi ikke går ud og køber noget. Vi dyrker ud fra det, der er på gården, og så binder planter kvælstof fra luften ned i jorden, hvilket forsyner os med kvælstof til det behov, vores afgrøder har. Havde det været højtydende, moderne sorter, som også bruges i økologien, så havde det ikke været nok, siger Thor Kure.

Det er skrøbeligt

Thor Kure forklarer, at man som gødning også bruger egen kompost, tang fra kommunen og konventionel gylle fra den nærmeste kvæggård, Store Ølegård, som i øvrigt er gang med af afvikle mælkeproduktionen.

– Selv om vi er økologer, må vi godt bruge konventionel gylle, og det har vi brugt til græsfrø, men ikke til brødkornet.

– Vi har marker, der står rigtig flot, og marker, der står forfærdeligt. Sådan har det altid været, for det er så skrøbeligt.

Mønstergård har masser af græs, og her er holistisk afgræsning et nyt fænomen:

– Det betyder, at man lader dyrene komme ud på noget højt græs. Det binder på den måde noget kulstof, for CO2 er det vigtigste næringsstof for en plante. Det er blevet voldsomt populært, når man taler om kulstofbinding, og det vigtigste dyr til at gøre det er koen, fastslår Thor Kure, der kalder det en "forskruet diskussion", når koen bliver gjort til en stor miljøsynder på grund af udledning af metangas.

– Det er måden, man holder køer på, det er galt med. Hvis man har koen i en stald, får man ikke glæde af de bakterier, koen har i sin tarmflora. Hvis man får køerne ud på markerne, kan de lave liv i jorden, som også betyder, at man får et andet indhold i de afgrøder, man dyrker bagefter. Det har køerne været de bedste til lige så længe, vi har haft agerbrug i Danmark.

– Når vi laver regenerative jorddyrkning er det et krav, at vi har køer, tilføjer Thor Kure.

Er ikke fanatiker

Thor Kure peger på, at både økologer og fremsynede konventionelle landmænd arbejder meget på, at vi skal have mere liv i jorden.

– For mig er tingene ikke sorte eller hvide, siger han.

Du er ikke fanatisk økolog?

– Nej. Jeg husker, at jeg tog til et møde i Alternativet, da de kom frem, og så hang der skilte med teksten "100 procent økologi". Og jeg ved jo, at 90 procent af al økologi er afhængig af konventionel gylle. Så er der jo lang vej...

Lever I selv økologisk?

– Det gør vi, så langt vi kan. Vi bliver nok hverken ældre eller raskere end andre, men jeg tror ikke, at vores krop kan nå at omstille sig til alle de stoffer, vi efterhånden introducerer i industrifødevarerne. Velvidende, at der kan forekomme gift i økologien som følge af svampe i urenset korn, siger Thor Kure.

 

Mønstergård

Thor Kure om Mønstergård:

– Vi ejer 90 hektar jord, lejer naboejendom på 15 hektar, og resten op til 225 hektar er Naturstyrelsens arealer, som vi laver naturpleje på. Dels naboen Ølene, som vi har gjort i masser af år, og som er naturligt for os, og dels inde i Almindingen i det område, hvor der skal være natur- og nationalpark.

– Vi overtog gården i 1987 efter mine forældre, som overtog den i 1949. Gården er først opdyrket i 1860’erne.

– Vi har kreaturer og heste til naturpleje. Målet er at have 40 køer med opdræt. I øjeblikket har vi 55 køer med opdræt.