– Jeg tror, der er et stort salgspotentiale på travbanen i forhold til mad og drinks, siger Jon Andersen. Martin Sonne nikker. Han har boet mange år ovre, men flyttede tilbage til Bornholm i 2017. De seneste år har han arbejdet for Jon Andersen i Gudhjem Grillen, og nu er han klar til at give den en skalle som daglig leder af Café Travbanen i sommersæsonen.
Han ser frem til den første sæson med fortrøstning.
– Jeg har altid haft lyst til at prøve kræfter med en café eller en restaurant. Nu bliver det så det her, og kernebemandingen er stort set på plads. Vi mangler stadig lidt køkkenpersonale og en til at betjene fadølsanlægget, siger Martin Sonne.
Det kræver ikke nødvendigvis den store erfaring at få sæsonjob på travbanen, siger han. Men der er en ting, der skal være på plads.