Naboer føler sig overset: Tilliden er i bund

Naboer føler sig overset: Tilliden er i bund
Mikal Bonde viser Jacob Trøst og andre fremmødte området ved Kildevad. Foto: Jesper Dollerup Merved
NYHED | ABONNENT | 21. APR 2023 • 05:30
NYHED | ABONNENT
21. APR 2023 • 05:30

Naboerne til den kommende solcellepark ved Kildevad afholdt tirsdag borgermøde, hvor flere fik luftet bekymringerne ved projektet. Tilliden til bygherren og dele af kommunens administration har nået et lavpunkt hos de påvirkede borgere.

Mistilld og en følelse af ikke at blive hørt.

Det var stemningen, der prægede borgermødet Multihuset i Østerlars tirsdag aften, hvor Østerlars Borgerforening og nabogruppen havde indkaldt til møde omhandlende den forestående solcellepark ved Kildevad. Her var kommunalpolitikerne inviteret, men ikke European Energy, der står bag projektet.

– Vi lader European Energy være European Energy. I dag ville vi gerne have mulighed for at lufte vores bekymringer til politikerne, siger Mikal Bonde, der var en af initiativtagerne bag mødet.

De havde ikke følt, der var plads til kritiske spørgsmål, da European Energy sammen med BRK og Bornholms Energi og Forsyning den 27. marts havde afholdt et informationsmøde.

– Vi blev afbrudt sidste gang, så nu gider vi ikke at diskutere mere. Så må kommunen tage kontakten med European Energy, forklarer Mikal Bonde.

Samme udlægning af mødet har projektlederen for energiselskabet, Ian Wallentin, dog langt fra.

– Det var et møde, der kørte i et par timer, og derefter blev vi og kommunens folk stående efterfølgende, så der var alle muligheder for at stille kritiske spørgsmål. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at det ikke er korrekt, at de blev afbrudt. Det er rigtigt, at initiativtageren til borgermødet i tirsdags mod slutningen af mødet gav sig til kende. Men det havde han haft fri mulighed for at gøre tidligere, siger Ian Wallentin, der erkender, at dialogen lige nu ikke er den bedste mellem dem og borgerne i Østerlars.

– Der er nok ikke noget, jeg kan sige lige nu til de nærmeste naboer, som får dem til at ændre mening. Også selvom jeg kan sige, at erfaringen fra andre projekter er, at tanken om dem er langt værre end virkeligheden. Det er jeg selvfølgelig ærgerligt over, men jeg må nok erkende, at det er et vilkår.

Misvisende billede

Inden borgermødet havde Mikal Bonde sammen med andre naboer til solcelleprojektet vist det pågældende område frem til blandt andre borgmester Jacob Trøst (K) og Helle Munk Ravnborg (EL), der er forperson i natur-, miljø- og planudvalget.

– Jeg synes først og fremmest, det var godt at komme ud og se området med egne øjne i stedet for en visualisering, fortæller borgmesteren efter mødet, der varede i godt tre timer.

Et af omdrejningspunkterne på den efterfølgende debat var netop en omdiskuteret visualisering af området, som tidligere er blevet præsenteret i en af kommunens sagsfremstillinger.

Her var der på bestilling fra European Energy blevet lavet en række illustrationer af et eksternt firma, der skulle vise, hvordan den fremtidige solcellepark kunne komme til at se ud. Problemet er bare, at landskabet på billedet ikke helt stemmer overens med virkeligheden. På visualiseringen er der stort ikke nogen højdeforskel, men som man kan se på et originalt billede fra området, er der en højdeforskel, som ifølge borgerforeningen er på 16,5 meter.

– Vi synes, der har været så mange ting i projektet, hvor energiselskabet har manipuleret med tingene. Det irriterede os, at der blev manipuleret med billederne. Det var jo det, politikerne gik efter, da de tog stilling til det i januar. Det synes vi er at stikke blår i øjnene på folk, siger en af de nære naboer til projektet, Flemming Kristensen, der er stor modstander af projektet ved Kildevad.

European Energy har efterfølgende erkendt fejlen, hvilket Ian Wallentin heller ikke lægger skjul på.

– Den sag er jeg simpelthen så ked af, så jeg næsten ikke kan sætte ord på det. Jeg kan også ærgre mig over, at vores kvalitetskontrol ikke har fanget det her. Vi hyrer eksterne rådgivere, fordi man ikke skal kunne sige, at det er os, der selv sidder og smækker nogle analyser sammen. Den her rådgiver ville, af årsager jeg stadig ikke har fået svar på, gøre det ekstra godt, hvor de ville lave en digital model. Så de har taget det originale billede og sat sig til at programmere en digital model, så der kom blade på træerne, og det blev mere lækkert at se på, siger projektlederen og fortsætter:

– Det skal man jo ikke gøre uden at vise den anden side med det originale billede også. Det har vi nu bedt dem om at gøre, hvor de også laver en lille tillægsrapport om, hvorfor de gjorde det. For det er ikke noget, vi har bedt dem om.

Terrænet er interessant, da der i kommuneplanens retningslinjer vedrørende solcelleparker står: "Solcelleparker bør kun udlægges på fladt eller jævnt terræn. Solcelleparker må ikke placeres på høje punkter eller i markante dalstrøg i landskabet".

Kan du forstå, hvis man som borger tænker, at det lyder som en dårlig undskyldning, og at det er blevet gjort for at prøve at skjule eventuelle højdeforskelle i landskabet?

– Jeg kan godt forstå, at det skaber mistillid, så jeg lægger mig fuldstændig fladt ned og kunne ikke være mere ærgerlig over det. Jeg har talt med ret store bogstaver over for den pågældende rådgiver, for det er simpelthen ikke godt nok. Men i forhold til højdeforskellen er der ikke noget i vejen for det rent teknisk. Det har vi set langt værre, så det element er der slet ikke.

 


Den første visualisering som blev lagt op, kan ses på illustrationsfotoet herover. Herunder et originalfoto af Steen Knudsen fra samme sted, som visualiseringsbilledet er taget fra.


 

Hvem kontaktede hvem?

Uagtet at energiselskabet lægger sig ned og beklager fejlen, har det været vand på møllen hos borgerne i Østerlars, der har mistet tilliden til European Energy, men også dele af kommunens administration.

For hvordan startede projektet egentlig? I tidligere sagsfremstillinger står det beskrevet, at European Energy tog kontakt til kommunen, men på informationsmødet i sidste måned gik Helle Munk Ravnborg fra mødet med en anden opfattelse.

– European Energy sagde meget tydeligt på informationsmødet, at de var blevet kontaktet af kommunen modsat sagsfremstillingens forklaring. Det undrede mig, og det undrede også vores direktør, så jeg ved, at man fra administrationens side er i gang med at prøve at få rekonstrueret, hvordan forløbet egentlig har været, siger hun.

Et af argumenterne for at placere solcelleparken ved Kildevad er, udover at det hjælper med at nå kommunens grønne energimål, at det kunne afhjælpe nogle af udfordringere med drikkevandet, da det lokale vandværk opsamler drikkevand her. Nitratmængden i vandet har været høj, og med et solcelleanlæg vil landbrugsdriften, som udledningen stammer fra, ophøre.

– Jeg har spurgt to forskellige aktører i det her om, hvad grundlaget var for at starte det her. Den med flest stjerner på skulderen var meget vag i sine svar, mens den anden person fortalte mig, at det var vandværket, der havde lavet en henvendelse til kommunen, og at det skulle være grundlaget. Der har jeg siden spurgt formanden for vandværket, der fortæller mig, at det er løgn. Vandværket har ikke lavet en henvendelse, lød det tirsdag fra en borgerne, som kort efter blev bakket op af formanden for Østerlars Vandværk, Henning Nielsen. 

– Jeg har været inde og kigge i vores referater, og der står intet om, at der har været en aftale eller henvendelse angående solceller. Vi har efterfølgende været til et møde, men der var projektet jo allerede sat i gang. Vi var faktisk meget kede af ikke at blive involveret til at begynde med. 

Problemer med drikkevandet

Borgerne i Østerlars mener, at projektet er startet ud fra en fejlagtig analyse af nitratindholdet i drikkevandet.

I en præsentationsvideo, som man lagde ud med på borgermødet, blev det forklaret, hvordan nitratindholdet tidligere har ligget over grænseværdien på 50 milligram per liter, men de seneste år har den været støt faldende, og ved de seneste tre målinger viser en oversigt fra Østerlars Vandværk, at nitratinholdet kun lå på 18 milligram per liter.

Men ifølge Ian Wallentin er det i den sammenhæng, fordi man vælger at overse en ret væsentlig detalje, der blev lagt frem på informationsmødet for knap en måned siden.

– Biologen på det her møde forklarede, at: "Det er det kun, fordi jeg blander rent vand i, og det kan jeg ikke, når trækket vandet bliver større for eksempel om sommeren". Så vil der ikke være rent vand nok og så kommer man over grænseværdien. Det argument vil man ikke lytte til, og det er nok den manglende tillid til kommunen og til ham som biolog, der gør sig gældende der, siger Ian Wallentin, der mener, det er svært at opstille helt sort/hvidt, hvor og hvordan den oprindelige kontakt er opstået.

– En del af svaret ligger nok i, hvad man definerer som kommunen. Jeg har på et tidspunkt en dialog med en ansat i kommunen, og der har vi en snak om solceller og drikkevand i en anden sammenhæng. Det er en dialog og baseret på det, søger jeg formelt hos forvaltningen. Men det er ikke fuldstændig sort og hvidt, hvem der har gjort hvad i begyndelsen af den her sag.

Kommunalbestyrelsen besluttede 26. januar 2023 at vedtage forslagene til ny lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderingsrapport og sende dem i offentlig høring. Den høringsperiode løber frem til den 22. maj.

 


 

Kamp om landskabet

 

Er placeringen af solcelleparken gennemtænkt, og er den i strid med lovgivningen? Det var nogle af de spørgsmål, der blev rejst på borgermødet tirsdag.

 

På borgermødet om solcelleparken var et af de store samtalemner placeringen, og hvordan man er nået frem til den.

– Mange af os er stolte af det landskab, vi bor i, fordi det har en historisk værdi. Der ligger mere i det, end bare det at være nabo til området, lød det fra en naboerne, der fik andre til at stemme i:

– Der er ingen af os, der er imod solenergi, men lige nøjagtig den placering er midt i det, der er bevaringsværdigt og har værdi for lokalområdet og Bornholm. Går man 500 meter eller en kilometer i den ene eller anden retning, er der slet ikke den samme koncentration af oldtidsminder. Man har valgt det sted, hvor man gør mest skade.

Men spørger man Ian Wallentin fra European Energy, har de dog gjort deres forarbejde ordentligt.

– Det er bare sådan, at et af de meget tungtvejende punkter for, at vi kan gå i gang med et sådant projekt er, at ejerne af den pågældende jord vil stille den til rådighed. Alle andre punkter på tjeklisten er underordnede, hvis det er et nej. Jeg har undersøgt og talt med lodsejere hele vejen rundt, om de kunne være interesserede i at være med, men det er ikke faldet ud positivt. Den er ikke længere end det, forklarer Ian Wallentin.

Love og regler

I stedet falder diskussionen på lovligheden i projektet.

– Som vi forstår det, er det i strid med lovgivningen. Det kræver i hvert fald dispensation, siger Mikal Bonde, en af initiativtagerne til borgermødet.

Han henviser her til en række bestemmelser blandt andet under naturbeskyttelsesloven paragraf 17 og 18, der siger henholdvis: "Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 meter fra skove" og ”Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven”.

– Os lodsejere i området skal jo overholde alle de love og regler, der er, og det er helt i orden, at vi skal det, men det virker ret mærkeligt, at man så kan se, at der skal oprettes en solcellepark i samme område. Det virker mystisk. Vi føler, at kommunen tromler lidt hen over os, siger Flemming Kristensen, der bor tæt på området.

Hvis afstandskravene skal overholdes, er der tilsyneladende ikke meget jord tilbage til solceller og samme vurdering havde kommunens landskabsforvaltningsmyndighed, da den tidligere i processen gav sin vurdering af arealet.

– Ikke hele området er egnet til solceller. Der er nogle generelle landskabelige hensyn, og der er noget lovbestemt fredning og arealbeskyttelse, lød det fra myndigheden.

Skrivelsen kom bag på forperson for natur-, miljø- og planudvalget Helle Munk Ravnborg (EL) under hendes deltagelse ved mødet.

– Jeg var ikke klar over, at der lå en vurdering fra vores egen landskabsmyndighed. Jeg skal ikke kunne sige med sikkerhed, om den har været vedhæftet en sagsfremstilling, men jeg har i hvert fald ikke set den før. Den er jeg meget nysgerrig for at se, siger hun.

Samme undren gik borgmester Jacob Trøst (K) fra borgermødet med.

– Jeg er blevet lidt nysgerrig på lovgivningen i det, og hvor mange dispensationer, de skal til for at det kan lade sig gøre. Jeg skal være 100 procent sikker på, at loven bliver overholdt, og hvis vi skal ud i, at der skal gives en masse dispensationer, så skal det have et højere formål, fortæller borgmesteren, der i det hele taget har fået anledning til at kigge på sagen igen.

– Når så mange borgere på samme tid siger, at der er noget galt her, så bliver jeg nødt til at se på, om de har en pointe. På baggrund af det er jeg gået i gang med at læse sagsfremstillingen fra i januar endnu mere grundigt for at se helt præcist, hvad der er med i den, og hvad der eventuelt mangler. Det kan jo godt være, at der dukker nogle supplerende spørgsmål op, som jeg vil stille til min administration, så vi kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag, siger Trøst, der tirsdag aften også opfordrede samtilige fremmødte til at komme med et skriftligt høringssvar - både med kritikpunkter og også gerne eventuelle løsningsforslag.

 


 

Sidste chance

Høringsperioden løber frem til den 22. maj, hvorefter der politisk tages stilling til projektet igen.

– Politikerne er vores sidste chance. Kommunen har selv igangsat, at de vil have turister i de her områder. Så er det da mærkeligt, at man vil lægge en solcellepark midt i det hele. Vi undrer os over, at tingene ikke harmonerer, siger Flemming Kristensen, der følges op af Mikal Bonde:

– Vi er aldrig blevet spurgt. Vi blev indkaldt til et møde, hvor vi fik at vide, at vi skal solceller, fordi der er nitrat i vandet. Det er den omvendte verden og ikke sådan, man løser problemer, synes vi.

Ian Wallentin mener dog, at man fra European Energys side har forsøgt at indgå en dialog. Blandt andet har man afholdt informationsmøder udover de officielle høringsmøder.

– Jeg ved ikke, om vi kunne have gjort så meget anderledes. Men når man som borger alligevel har den følelse, er det måske, fordi man føler, at der kommer den her store virksomhed og laver noget, og man føler, man bliver den lille i det spil.