Næste år resulterer tillægsaftalen for eksempel i 384 ekstra afgange. De skal lægges oven i de 436 afgange, som sikrer den fjerde frekvens. Molslinjen har placeret de fleste ekstraafgange i maj-oktober, og resultatet er eksempelvis, at der på mange hverdage i august bliver syv dobbeltoverfarter frem for blot fire. At mængden af ekstraafgange er så høj, skyldes de høje passagertal og Bornholmslinjens evne til at holde omkostningerne nede, fortæller Molslinjens pr- og kommunikationschef, Jesper Maack. Han påpeger, at det vil svække turismen og det lokale erhvervsliv, hvis man begynder at pille ved disse afgange.
– Hele grundlaget for at holde en høj frekvens på Bornholm er udviklingen af turismen, mens gruppen af mennesker, der bor på Bornholm, og deres rejsebehov er konstant.
På Molslinjens hovedkontor synes de heller ikke, at det er en oplagt idé at give afkald på én af de fire daglige afgange om vinteren, selvom hurtigfærgen på visse afgange blot har et tocifret antal passagerer om bord.
– Vi har med Destination Bornholm forsøgt at gøre Bornholm attraktivt hele året rundt. Sæsonen er blevet forlænget, og den absolutte vintersæson i januar og februar var det næste, vi skulle tage fat på, inden corona kom, fortæller Jesper Maack, der betegner det som "kontraproduktivt" i det hele taget at bruge hurtigfærgens afgange som betaling for mere godstransport.
Rederiet anerkender problemstillingen med fragten. En af grundene til, at mængderne er gået i vejret, er, at interessen for at besøge Bornholm er steget markant, siden billetpriserne faldt som følge af en stor tilskudsforhøjelse til færgetransport.