Molslinjen advarer mod at skære i hurtigfærgernes fartplan

Den fjerde frekvens er værdifuld, men nogle af de næsten 400 ekstraafgange med hurtigfærgerne i sommerhalvåret kunne være brugt til at forbedre fragtkapaciteten på Køge-ruten, mener DI-Transport og DI Bornholms repræsentant i Trafikkontaktrådet. Rederiet er imod reduktioner i hurtigfærgernes fartplan.

Transportministeriet har foreslået, at finansieringen af rederiets forslag om to ugentlige ekstraafgange med Povl Anker til godstransport kunne hentes ved at aflyse planlagte afgange i oktober-december med hurtigfærgen mellem Ystad og Rønne. Tre overfarter til Ystad kan veksles til en fragtoverfart på Køge-ruten.

Hidtil har Trafikkontaktrådet afvist at give afkald på den fjerde frekvens, der blev politisk vedtaget, efter hovedkontrakten med kun tre overfarter i årets stille måneder havde været i udbud. Formanden for kontaktrådet, Jacob Trøst, fortalte tirsdag, at spørgsmålet skal op til debat igen på næste møde i september. Her vil repræsentanten for DI-Transport og DI Bornholm, Mikkel Lund Ørum ikke presse entusiastisk på for at få indført den model.

– Den fjerde frekvens er ikke den sidste afgang på dagen, som man kunne tro, men klokken 10.30 fra Rønne, og den er utroligt populær. Derfor ønsker turisterhvervet og passagerrepræsentanterne ikke at give afkald på dem, siger Mikkel Lund Ørum

Hvis man byttede med de afgange, der bliver brugt allermindst, ville det så i din optik være en brugbar løsning?

– Nej, fartplanen er bedst, når den er kontinuerlig, siger Mikkel Lund Ørum.

Han retter i stedet fokus mod en anden finansieringskilde, som imidlertid ikke var mulig i år. Når Molslinjen ikke får brugt alle de penge, der er givet til at drive den ekstra fjerde frekvens, skal de anvendes på ekstraafgange det følgende år. Disse afgange bliver fordelt på Ystad-ruten på dage, hvor passagerbehovet skønnes at være størst, selvom den eksisterende fartplan en del af tiden burde være tilstrækkelig, mener BHS-afdelingsdirektøren.

– Kunne man nu have taget de midler og brugt på ekstra fragtkapacitet, ville Povl Anker have været betalt. Åbenbart er det ikke en mulighed at flytte midler fra Ystad-ruten til Køge-ruten, men det er i min verden ikke særligt fleksibelt eller optimalt.

Kontraproduktivt

Næste år resulterer tillægsaftalen for eksempel i 384 ekstra afgange. De skal lægges oven i de 436 afgange, som sikrer den fjerde frekvens. Molslinjen har placeret de fleste ekstraafgange i maj-oktober, og resultatet er eksempelvis, at der på mange hverdage i august bliver syv dobbeltoverfarter frem for blot fire. At mængden af ekstraafgange er så høj, skyldes de høje passagertal og Bornholmslinjens evne til at holde omkostningerne nede, fortæller Molslinjens pr- og kommunikationschef, Jesper Maack. Han påpeger, at det vil svække turismen og det lokale erhvervsliv, hvis man begynder at pille ved disse afgange.

– Hele grundlaget for at holde en høj frekvens på Bornholm er udviklingen af turismen, mens gruppen af mennesker, der bor på Bornholm, og deres rejsebehov er konstant.

På Molslinjens hovedkontor synes de heller ikke, at det er en oplagt idé at give afkald på én af de fire daglige afgange om vinteren, selvom hurtigfærgen på visse afgange blot har et tocifret antal passagerer om bord.

– Vi har med Destination Bornholm forsøgt at gøre Bornholm attraktivt hele året rundt. Sæsonen er blevet forlænget, og den absolutte vintersæson i januar og februar var det næste, vi skulle tage fat på, inden corona kom, fortæller Jesper Maack, der betegner det som "kontraproduktivt" i det hele taget at bruge hurtigfærgens afgange som betaling for mere godstransport.

Rederiet anerkender problemstillingen med fragten. En af grundene til, at mængderne er gået i vejret, er, at interessen for at besøge Bornholm er steget markant, siden billetpriserne faldt som følge af en stor tilskudsforhøjelse til færgetransport.

– Ideen om at skære i antallet af afgange med hurtigfærgen er bestemt ikke vokset i vores baghave. Det er en dårlig idé, mener vi, siger han.

Ifølge Jesper Maack har Molslinjen ikke nogen løsningsforslag, der ikke indebærer en forhøjelse af det eksisterende statstilskud.

– Det er svært for mig at svare på, hvad det skulle være. Vi udnytter til fulde den plads og tonnage, vi har. Ekstraafgangen med Povl Anker skal jo finansieres. Mulighederne for finansiering er at få ekstra tilskud fra Transportministeriet og hæve priserne på gods. Og fragtraterne er låst i kontrakten.