Millionregning ender hos tidligere færgeejere

NYHED | BORNHOLM | ABONNENT | 2. DEC 2021 • 16:05
Jakob Nørmark
Journalist
NYHED | BORNHOLM | ABONNENT
2. DEC 2021 • 16:05

Molslinjen opkøbte i 2018 Danske Færger A/S, men torsdagens dom fra Østre Landsret vil ikke kunne aflæses i Molslinjens regnskab.

– Da vi skulle overtage, blev tvisten skåret ud af handlen, så vi ikke har noget med sagen at gøre. Det betyder, at det udelukkende er et mellemværende mellem den tidligere ejerkreds og Rønne Havn, forklarer Molslinjens pr- og kommunikationschef Jesper Maack.

De tidligere ejere blev i landsretten repræsenteret af Peter Appel fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, som det ikke lykkedes for Tidende at træffe inden redaktionens afslutning.

I forbindelse med Danske Færger A/S ankede byretsdommen i september 2020, forklarede advokat Erik Kjær-Hansen, der er partner i samme firma, at Danske Færger ville have landsretten til at forholde sig til dommen, fordi den tidligere ejerkreds kun ville vedstå en mindre del af kravet fra Rønne Havn.

– En del af kravet er man enige i, men en anden - en større del - er man ikke enig i, sagde advokaten til Tidende.

Søgsmålet omhandlede både restfinansieringen af anlæg, som Rønne Havn har finansieret og mod løbende betaling stillet til rådighed for færgerederiet, og udgifterne til at genetablere havneanlæggene.