På den måde har beliggenheden tæt på Store Torv og åbningstidspunktet midt på sommeren vist sig ikke at være så tosset.
Plakaterne i vinduet
– Jeg går gerne ud på fortovet og forklarer, når jeg ser, at folk står og kigger på plakaterne i vinduet, siger Mi Yan. Hun får også avisens udsendte med ud på gaden for at forklare, hvad det er der for eksempel adskiller traditionel kinesisk massage fra thaimassage, som der er mange tilbud af rundt omkring på Bornholm.
Traditionel kinesisk massage er kort sagt en behandlingsmetode, hvor behandleren anvender trykakupunktur på en række punkter på kroppen ved hjælp af sine hænder – og altså uden nåle. Mi Yan forklarer, at traditionel kinesisk massage ikke kun virker for fysiske skader som for eksempel ondt i nakken, skuldre eller stress. Det virker også for en række sygdomme som hovedpine, migræne, søvnløshed.