Fastelavnsfest i Nyker

NOTITS | KULTUR | NYKER | Onsdag 15. februar 2023 • 10:25
NOTITS | KULTUR | NYKER | Onsdag 15. februar 2023 • 10:25

Søndag den 19. februar klokken 10.30 er der fastelavnsfest i Nyker.

Arrangementet bliver holdt på Bornholms Frie Idrætsskole, og for andet år holdes tøndeslagningen udendørs i indskolingsområdet ved træningspavillionerne, skriver Nyker Borgerforening i en mail til Tidende.

Det skyldes den formodede store tilslutning, der har betydet at skolens gymnastiksal blev for lille.

– Arrangementet sættes i værk af byens ildsjæle, der samarbejder om fællesskaber for store og små såvel som børn og ældre i byen. Også de legesyge voksne får lov til at være med til tøndeslagningen, hvis de tør slippe sig selv fri, skriver Sonja Monrad.

Der er fastelavnsboller, kaffe, juice og kakaobrikker samt slikposer til de udklædte børn, og der er også kattekrone og udklædningskonkurrence for både børn og voksne.

– Vi sætter musik på og håber også, at flere voksne vil møde op udklædte, så vi sammen kan skabe noget mere skæg og ballade, fortæller Sonja Monrad på vegne af borgerforeningen.

Det koster ikke noget at deltage i fastelavnsfesten.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT