– Aftalen har allerede medført bedre speciallægedækning og dermed en klar styrkelse af de lokale sundhedstilbud til bornholmerne hjemme på øen. Og af samme kvalitet, som hvis vi skulle rejse over, siger hun.
Tankanlæg til helikopter
Budgettet indebærer desuden, at der nu kan etableres tankanlæg ved heliporten på Bornholms Hospital, så patienttransporter med helikopter ikke forsinkes unødigt af optankning i Bornholms Lufthavn. Det kan snart ske direkte ved hospitalets heliport.
Der transporteres årligt omkring 150 akutte patienter ad den vej.
– Der er tale om, at vi gerne vil have patienterne så hurtigt som muligt til blandt andet Rigshospitalet i København, når der opstår de situationer, der kræver ekstra hurtig og specialiseret indsats, lyder det samstemmende fra Leila Lindén og Carsten Scheibye.