– Jeg synes faktisk, det ville være udmærket, hvis vi lavede en afgift på de sidste 20 procent CO2, for det kan man arbejde med.
Martin Sode gør opmærksom på, at truslen om en kommende CO2-afgift er med til at skubbe mælkeproduktionen i den forkerte retning på Bornholm.
– Vi er 23, der har leveret mælk i år, når vi når til sommeren næste år, er vi 16 tilbage. Der er syv, der stopper. Vi leverer nu 60 mio. kilo mælk til mejeriet om året, det falder så til 52 mio. kilo. Det er ok, men hvis det bliver lavere, kommer det til at gå ud over serviceerhvervene. Vi har jo nogle leverandører, der skal hjælpe os, entreprenører, elektrikere, inseminører og dyrlæger. Næsten alle mælkeproducenter bruger maskinstation til at høste vores grovfoder, og der er vi virkelig på den, hvis de ikke længere kan se en forretning i at have en finsnitter til nogle millioner kroner. Jeg har en tekniker her, der hjælper mig med robotterne. Ellers er den nærmeste i Odense. Bliver vi for få, så er der ikke nogen tilbage til at servicere os, og så bliver det endnu dyrere, når de skal komme ovrefra, siger Martin Sode, der vurderer at smertegrænsen ligger et sted mellem 40 og 50 mio. kilo om året.
Overvejer at stoppe
Martin Sode vil gerne afsløre, at han selv tilhører den gruppe, der overvejer fremtiden. Dels på grund af de kommende afgifter, men også fordi han er træt af, at landbruget er kommet i bad standing i Danmark. Det påvirker ham mentalt at være under konstant beskydning. For selv om han holder loven, føler han sig oftere og oftere som en lovbryder.
– Det har jeg aldrig gjort før. Jeg er stolt over at være landmand, og jeg har aldrig været andet. Koen er jordens vigtigste dyr. Men når man nu får skudt i skoene, at man er verdens største klimasynder, så er det svært at blive ved. Hver dag når jeg er ude og køre traktor så kommer der en ny historie: Dansk landbrug er skyld i det og det.