Landmand og spidskandidat: Grøn aftale kan koste på Bornholm

Landmand og spidskandidat: Grøn aftale kan koste på Bornholm
Både som landmand og spidskandidat for Venstre er Frederik Tolstrup bekymret over dele af den grønne aftale for landbruget. Arkivfoto: Jakob Nørmark
ERHVERV | Tirsdag 25. juni 2024 • 15:30
Henrik Nielsen
Journalist
ERHVERV | Tirsdag 25. juni 2024 • 15:30

Både som landmand og spidskandidat for Venstre ser Frederik Tolstrup en risiko for, at den grønne trepartsaftale for landbruget kan have negative konsekvenser på Bornholm.

Frederik Tolstrup er en af de landmænd, der skal efterleve den grønne trepartsaftale, som regeringen præsenterede mandag. Han er også spidskandidat for Venstre ved kommunalvalget næste år. I begge kapaciteter er han glad for, at der er indgået en aftale, men samtidig er han bekymret over dele af indholdet.

Bekymringen skyldes blandt andet, at det bliver dyrere at producere fødevarer i Danmark, herunder Bornholm.

– Det bliver dyrere at lave grise, og det bliver dyrere at lave mælk. Og hvad sker der så? Forbrug af kød og mælk er stigende i verden, og det er jo ikke sådan, at vi får færre køer, bare fordi det bliver dyrere at lave mælk i Danmark. Det kommer til at koste penge og arbejdspladser i egne som Bornholm, Vestjylland og Nordjylland. Det må vi tage med, det er blevet besluttet, siger Frederik Tolstrup.

Han anerkender, at Østersøen har det dårligt, at fjordene kunne have det bedre, og at der er en biodiversitetskrise. Det giver et kæmpe pres for handling, hvilket han også oplever i sin egen familie.

– De er meget urolige over det, der sker, og de ønsker virkelig, at der sker noget. Det er det, der gør, at man laver de her aftaler, fordi man virkelig ønsker, at der skal ske noget, siger Frederik Tolstrup, som deler ambitionen, men ikke er begejstret fremgangsmåden og resultatet.

Meget store arealer

Som han læser aftalen, lægger den op til meget store, strukturelle forandringer, og personligt mener han, at man kunne opnå nogle af de ønskede resultater på en mindre indgribende måde.

– Jeg tror, vi kunne være kommet rigtig langt, hvis man havde målt i mine vandløb og arbejdet med, at jeg kunne blive en bedre kvælstoflandmand. Jeg ved overhovedet ikke, hvor meget kvælstof, der løber ud af min å eller mine dræn. Jeg har ikke noget værktøj. Så man regulerer det på et topniveau i stedet for at gå ned og arbejde med tingene helt lavpraktisk nede i marken og ved åerne, siger Frederik Tolstrup.

Aftalen indeholder også udtagning af landbrugsjord for at begrænse udledningen af kvælstof. Den lægger samtidig op til, at man i stedet kan plante skov på arealerne. Det er en kortsigtet løsning, mener Frederik Tolstrup.

– Det er meget store arealer, vi laver om, og det er betænkeligt, synes jeg. Der er ikke så meget landbrugsjord i verden. Der er mangel på det, og vi ved ikke, hvad vi skal lave på vores marker om 20 år. Det kan være, vi skal dyrke fibre til tøj, og så får vi brug for landbrugsjord til at dyrke hør, hamp og andre afgrøder. Jeg synes, det lidt er en uafvendelig beslutning, man træffer nu, hvis man planter skov på 250.000 hektar, siger han.

Behov for arbejdsro

Selvom Frederik Tolstrup er uenig i elementer i den grønne trepartsaftale, erkender han, at det er den virkelighed, der er nu. Hans håb er, at aftalen giver landbruget arbejdsro, og som lokal spidskandidat er hans budskab til Venstre, at den skal gælde i mange år.

– Man kan sige, at nu ved vi, hvad vi har at holde os til de næste 20 år. Jeg er rigtig spændt på, om vi får arbejdsro, eller om der er nogle, der om to år går ud og siger: "Klimaet har det virkelig dårligt. Vi er nødt til at gøre mere. Vi er nødt til at stramme skruen på landbruget". Det er lakmusprøven på sådan en aftale. Hvis den er historisk, så får vi arbejdsro, og så går vi i gang med at løse den her kæmpestore opgave, siger han.

Både for hans egen, landbrugets og Bornholms skyld håber han, det bliver sådan, for både investeringer og arbejdspladser i landbruget er funderet på meget langsigtede beslutninger.

– Det er ikke 10 år siden, vi reddede slagteriet, opfordrede landmænd til at bygge grisestalde og havde held til at fastholde flere hundrede arbejdspladser på Bornholm. Nu er der så kommet det her, hvor det lige pludselig ikke er godt at have griseproduktion længere. Det er næsten useriøst, hvis vi om fire år igen skal lave om på de her ting. Det vil koste rigtig mange ressourcer på Bornholm, siger Frederik Tolstrup.

Følg debatten på facebook!
'MEGET POSITIVT FOR BORNHOLM''MEGET POSITIVT FOR BORNHOLM''MEGET POSITIVT FOR BORNHOLM''MEGET POSITIVT FOR BORNHOLM'
FÅ ABONNEMENT