– Det er meget store arealer, vi laver om, og det er betænkeligt, synes jeg. Der er ikke så meget landbrugsjord i verden. Der er mangel på det, og vi ved ikke, hvad vi skal lave på vores marker om 20 år. Det kan være, vi skal dyrke fibre til tøj, og så får vi brug for landbrugsjord til at dyrke hør, hamp og andre afgrøder. Jeg synes, det lidt er en uafvendelig beslutning, man træffer nu, hvis man planter skov på 250.000 hektar, siger han.
Behov for arbejdsro
Selvom Frederik Tolstrup er uenig i elementer i den grønne trepartsaftale, erkender han, at det er den virkelighed, der er nu. Hans håb er, at aftalen giver landbruget arbejdsro, og som lokal spidskandidat er hans budskab til Venstre, at den skal gælde i mange år.
– Man kan sige, at nu ved vi, hvad vi har at holde os til de næste 20 år. Jeg er rigtig spændt på, om vi får arbejdsro, eller om der er nogle, der om to år går ud og siger: "Klimaet har det virkelig dårligt. Vi er nødt til at gøre mere. Vi er nødt til at stramme skruen på landbruget". Det er lakmusprøven på sådan en aftale. Hvis den er historisk, så får vi arbejdsro, og så går vi i gang med at løse den her kæmpestore opgave, siger han.
Både for hans egen, landbrugets og Bornholms skyld håber han, det bliver sådan, for både investeringer og arbejdspladser i landbruget er funderet på meget langsigtede beslutninger.