Kjærstrup Chokolade i Snogebæk lancerer nu en serie produkter fremstillet af kakaofrugtens pulp, der normalt kasseres sammen med resten af frugten, når den er befriet for kakaobønner.
De nye produkter er starten på en "rejse mod mindre madspild og større bæredygtighed".
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra de bornholmske chokoladeproducenter, som fastslår, at fremtiden skal byde på mindre spild.
Det er normalt kun selve kakaobønnerne – svarende til cirka 30 procent af hele kakaofrugten – der anvendes til produktion af chokolade. Resten, pulp og skaller, som ellers smides ud, vil Kjærstrup altså fremover forædle til drikke, is, sirup og andre produkter.