For et år siden vendte hun hjem til Danmark efter at have uddannet sig til yogainstruktør i Indien.
– Så ringede min ven Anton og sagde: Kathrine, kom til Bornholm. Jeg tror, det er lige noget for dig. Og så pakkede jeg tasken og kom herover til Folkemødet og blev ansat som chef på en vinbar i Allinge. Jeg fornemmede ligesom Bornholms magi og blev bare totalt forelsket i at være herovre. Og særligt i naturen, fortæller Kathrine Guldmann Christensen, der bor i Olsker.
– I vinter fik jeg mediteret en del og kigget ind i brændeovnen. Og så dumpede det her lille, gamle tandlægehus midt i Allinge op.
Kathrine Guldmann Christensen forklarer, at hun i sine behandlinger vil kombinere de forskellige metoder, hun har tilegnet sig, og i øvrigt er hun fortsat under uddannelse. Nu over i det lidt mere spirituelle med healing og meditation.