Det er mest for hyggen, og for at gøre noget for børnefamilierne, at madvognen Skippers blev startet. Foto: Sarah Thun Kristensen
Fornuftigt prisleje
Siden sommervejret sluttede og blev til kølige dage, blæsevejr og lidt dryp, har de to ikke solgt egentlige måltider.
Det er ikke rigtig vejr til at sidde ned og spise, og hvor de i sommer havde panini og nachos, fokuserer de nu mere på den lille hyggesult.
– Som regel er der masser af gang i den på havnen, men hvis der er en dag, hvor der ikke kommer nogen, så lukker vi jo bare, forklarer Anja Paaske.
Når man står i vognen og sælger, snakker man med en masse mennesker, og man bliver måske en del af folks ferier. Derfor har de to også været opmærksomme på at prissætte deres menukort i et fornuftigt leje. De har nemlig selv henholdsvis to og tre børn, og de ved, det er dyrt at være på ferie som børnefamilie.
– Det betyder nok, at vi tjener lidt mindre, men til gengæld sælger vi mere. Det er ikke tanken, at vi skal spinde guld på det, forklarer de.
Man kan nærmest kalde madvognen en hobby eller en fritidsaktivitet, som selvfølgelig genererer et overskud, men som ikke skal holde hjulene i gang hos hverken Anja Paaske eller Jacob Jensen.