De kan nemlig søge støtte til fornyelse og nytænkning hos et spritnyt innovationslaboratorium, der netop er blevet oprettet af erhvervsfonden KFI.
Det nye "KFI Lab" har fire fokusområder: Butiksoptimering, kundeoplevelsen, digital innovation og bæredygtighed. Målet er at afsøge markedet for idéer og koncepter, der kan skabe værdi for købmændene – enten ved at styrke deres forretning, skabe vækst eller sikre øget konkurrenceevne.
– KFI LAB er en investering i fremtiden, hvor vi sammen med leverandører, købmænd og kæder finder, tester og modner de idéer, der kan skabe en reel forandring for de selvstændige købmænd, siger Terje List, administrerende direktør i KFI.
Det nye initiativ er oprettet i anledning af fondens 70-års jubilæum, og udover det nye tiltag har den en ambition om at uddele op til en milliard kroner over de næste tre år.