– Eftersom hundeafdelingen var optaget, kom han med ind i huset til os. Det var den eneste løsning, der var, og han fik heldigvis hurtigt et nyt hjem, siger Lone Bendixen.
Ansatte får det til at fungere
De ansatte på internatet har også givet en ekstra hånd og i øjeblikket har alle tre fastansatte killinger i pleje, og selvom en del af killingerne er gamle nok til nye hjem, venter de med at flytte tilbage til dyreinternatet, indtil der er plads til dem.
– Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden mine medarbejdere, der hjælper så meget. De er helt sikkert med til at få det til at fungere lige nu, hvor vi har så travlt, siger Lone Bendixen.
I alt er 169 dyr netop nu indskrevet på Bornholms dyreinternat, og det drejer sig primært om katte, som søger nye hjem. I 2023 modtog Bornholms dyreinternat 361 dyr. Der er allerede blevet indleveret 351 dyr i 2024, og der kommer stadig katte med killinger og enlige killinger ind.