"Vi ser frem til samarbejdet og glæder os til, at han tiltræder i det nye år", skriver Gourmet Bornholm.
En oplagt mulighed
Pelle Nybirk starter altså først i den nye stilling fra årsskiftet, så det er endnu lidt for tidligt at snakke for meget om fremtidige planer for Gourmet Bornholm, men en ting er sikkert; han glæder sig mindst lige så meget til at blive en del af foreningen.
– Jeg har jo fulgt den bornholmske fødevareudvikling og det eventyr nærmest fra starten af. Et af mine første sommerjob, som ung mand i Gudhjem, var at stå i Skafferiet Gudhjem Mølle, hvor vi solgte bornholmske fødevarer. Det var lige, hvor det var begyndt at tage fart med chokolade, olie, mel, sennep og øl. Der blev jeg bare bidt af det, og siden har jeg fulgt med på sidelinjen og været interesseret i, hvad der foregik.