En gratis omgang
Han driver hotellet sammen med Lone Kirk, og de overtog det i 2015. Overnatningskurven er steget stejlt, siden de fik nøglerne til hoveddøren, og i 2025 kunne de tælle 154 procent flere gæster sammenlignet med startsæsonen i 2015. Her har udendørsturismen været en drivende kraft for succesen. Cykelturister, vandrere og folk, der generelt bare vil dyrke naturen har været drivkraft i forhold til væksten.
– Vores beliggenhed midt i skoven, 125 meter fra en af Bornholms bedste badestrande, er en gave til alle, der søger ro eller aktivitet i naturen. Vi mærker en klar stigning i gæster, der kommer for at cykle, løbe, vandre eller bare trække vejret dybt, siger Lone Kirk.
Hotellet har et udendørsområde, hvor det er meningen, at gæster kan samles og lave mad på grillen eller smække dej med fyld på i pizzaovnen. Og tager de plads ved baren i juli og august, giver Lotte og Bo første omgang.
Hotellet lukkede dørene for sæsonen 1. december og slår dem op igen 1. marts.