– Bornholm tilbyder en masse muligheder, og jeg tror, at tidspunktet er det rigtige til, at jeg åbner min egen lille klinik.
Det siger Franziska Teichgräber, der mandag den 1. maj åbner Fysioterapi & Massage i Storegade 32 i Hasle. Det er lige ved siden af en Hasles mest markante ejendomme, den tidligere tekniske skole, som de fleste nok kender under navnet Bia-Lid.
Storegade 32 har en gammel erhvervshistorie, idet der i mange år – frem til 1993 – blev drevet urmager-guld- og sølvforretning i ejendommen. Senere har der været en butik med naturdekorationer, Lille Viol.
Fremover skal der behandles ømme rygge og nakker og klares andre helbredsproblemer i lokalerne.