Fiskekvoter dræner bornholmsk fiskeri

EU-Kommissionens forslag til fiskekvoter i Østersøen skubber yderligere til det hårdt pressede fiskeri på Bornholm. Der er brug for en ny runde for ophugning, lyder det fra fiskeriforeningens formand.

Endnu engang anbefaler EU-Kommissionen, at kvoten for torsk i Østersøen sænkes.

Det er et nyt stød i maven på det lille fiskeri, der foregår fra Bornholm. Det fortæller formand for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen.

– Der er jo ikke taget endelige beslutninger, men rådgivningen er ikke noget, vi klapper i hænderne over. Overhovedet ikke. Nu har vi været stoppet i fire og et halvt år og ser så ind i et år mere, hvor vi stort set ikke må fange torsk, siger han.

Helt konkret anbefaler kommissionen at sænke kvoten på torsk med 72 procent i den vestlige del af Østersøen. Samtidig anbefales det kun at tillade fangst af sild som bifangst ved fiskeri efter brisling. Her anbefales det, at kvoten sænkes med 23 procent.

– Foruden de lave kvoter er der stort set ingen steder, du kan komme af med dine fisk, hvis du fanger noget. Du skal sende det væk fra Bornholm, og de omkostninger er der kun fisken til at betale, så når mængderne bliver for små, stiger omkostningerne per kilo, fortæller Thomas Thomsen.

Brug for mere støtte til ophugning

Det er snart længe siden, at der har været fiskeindustri på Bornholm, men flere fiskere har trods alt holdt ved. Det hænger dog i en spindelvævstynd tråd.

– Nogle har kunne holde skruen lidt i vandet, men det er længe siden, der er nogen, som har kunne leve af at fiske rundt omkring Bornholm. I dag har alle en indtægt ved siden af, for at få enderne til at mødes, siger Thomas Thomsen.

Der er mange, som gerne vil helt ud af fiskeriet. Ifølge lokalformanden var der i denne omgang 63 fiskere, der søgte om tilskud til at få ophugget skibe. 37 fik bevilliget tilskud, hvilket efterlader 26 tilbage, der gerne vil ud.

– Jeg har desuden kendskab til flere fiskere, der ikke søgte, fordi de kunne se, at de ikke kunne leve op til kriterierne, tilføjer Thomas Thomsen.

Derfor er det fiskeriforeningens klare mål at få en ny runde i gang med mere lempelige vilkår.

– Vi mener, at kriterierne for at komme med i den ophugningsunde, der var omkring Østersøen, var alt for stramme. Alene det, at referenceårene var år, hvor fiskeriet allerede var dårligt, var et stort problem, siger han.

Derudover peger fiskeriformanden på garnskibe, der ikke kunne leve op til kravet om mindst 90 dages fiskeri.

– De har jo stopperioder, hvor de ikke må fiske. Når de så kan fiske, løber de ind i hele problematikken omkring sæler, så det ofte ikke er rentabelt for dem at seje ud, forklarer han som eksempel på, at reglerne ikke har passet med virkeligheden i fiskeriet i Østersøen.

Rødspætter er lyspunktet

Det er dog ikke alt i kommissionens anbefalinger, der er skidt.

Rødspættebestanden i Østersøen har "en god bestandssituation". Her anbefales det, at kvoten forbliver uændret. Det er dog vanskeligt at lukrere på for fiskere på Bornholm, forklarer Thomas Thomsen.

– Rødspætterne er primært i område 24 i den vestlige Østersø (dansk, tysk og svensk farvand red.), og det er ikke hvert år, man kan regne med, at de samler, så det er rentabelt at fiske efter. Typisk var det et fiskeri, vi drev fra slutningen af oktober til og med februar, men det var jo et blandingsfiskeri, siger han.

Det betyder, at selvom kvoten på rødspætter måtte stige, så kan det i virkeligheden være svært for fiskerne at fiske den op. Ydermere er der ikke fartøjer tilbage, der er designet til den slags fiskeri.

– Du risikerer, at der går torsk i dit net eller trawl, og så stopper fiskeriet lynhurtigt, fordi kvoten for torsk er så lav.

Thomas Thomsen har selv fået hugget sit skib op og er ved at videreuddanne sig til kystskipper/styrmand af 3. grad.

Kommissionens forslag

Sild i den vestlige Østersø – 394 ton (Danmarks andel er 14 procent)

Sild i den centrale Østersø – 28.550 ton (Danmarks andel er 2,2 procent)

Torsk i den østlige Østersø – 595 ton (Danmarks andel er 22,9 procent)

Torsk i den vestlige Østersø – 136 ton (Danmarks andel er 43,6 procent)

Rødspætte – 11.313 ton (Danmarks andel er 71,6 procent)

Laks – 53.967 styk (Danmarks andel er 20,7 procent)

Brisling – 171.815 ton (Danmarks andel er 9,8 procent)