Han fortæller, at selvom der inden konkursen var ting, der gik skævt, så var der også ting, der gik godt, og de ting skal virksomheden tage med ind i den kommende tid.
– Vi er en stor ledelse, der har overblik til mere, så det betyder ikke, at vi kommer til at have mindre fokus på Kadeau, som det er nu, lover han.
Er det lidt ekstra spændende at investere, når man har prøvet at det ramlede før?
– Det er jo altid spændende. Men det her er så relativt lille en investering for os, at det er nemt at tilpasse. Så hvis det ikke bliver en succes første år, så tilpasser vi, og så bliver andet år nok en succes.
Overnatning og glamping er et meget nyt felt for Kadeau-holdet, og Magnus Klein Kofoed mener, at det er spændende på en anden måde, end hvis man for eksempel skulle åbne en ny restaurant.