– Hvis der ikke er nogen, der stiller op til repræsentantskabet, så vil det være relativt lidt, der kommer til at ske på Bornholm, lyder svaret fra Lars Bonderup Bjørn.
– Det er stedet, man kan gå hen og være med til at påvirke, hvad Ewii arbejder med og hermed også Bornholm. Man stiller op i kommunerne, men vi har en rigtig god tradition for, at vores diskussioner ikke er kommune-bundne. Vi har afsæt i de energi- og vandudfordringer, samfundet har. Man vil få nyttig viden med tilbage til Bornholm. Det er den samme regering og de samme forhold, der gør sig gældende. Man vil få et afsæt til at gå ind i en lokalpolitisk diskussion.
– Folk er altid meget optaget af, hvordan de kan påvirke priserne. Virkeligheden er den, at langt det meste er lovbundet, så det er der, man mindst kan gøre sin indflydelse gældende. Men man kan gøre sin indflydelse gældende på, hvordan samfundet udvikler sig. Hvad vi vælger at give sponsorater til, hvor meget skal man satse på brint og ammoniak? Det er noget, Ewii har holdninger til, og så er det både relevant på Bornholm og i Fredericia. Der er kommunerne ikke langt fra hinanden.
Hvor meget arbejde er der i at sidde i repræsentantskabet?
– Hvis man nøjes med repræsentantskabet, så er der de tre dage om året. Hvis man vælger at gå i bestyrelsen, så er det noget mere omfattende. Så er det de tre dage til repræsentantskabsmøde og seks bestyrelsesmøder og materiale, der skal læses igennem, og man har mere formelt ansvar. Det er mere krævende.