Efter massive problemer: Ny ledelse hos Dancenter Bornholm

Efter massive problemer: Ny ledelse hos Dancenter Bornholm
Arkivfoto: Sarah Thun Kristensen
ERHVERV | Fredag 20. juni 2025 • 11:23
ERHVERV | Fredag 20. juni 2025 • 11:23

Sidste års højsæson var udfordrende for Dancenters husejere og gæster, men nu ønsker bureauet altså at opruste med nyt ledelsesteam.

 

Et nyt ledelsesteam hos Dancenter skal tage hånd om gæster og husejeres bekymringer på Bornholm. Det skriver Dancenter i en pressemeddelelse, hvor de oplyser, at den nye ledelse også skal forbedre driften på den strategisk vigtige ø.

De nye ledere hedder Elizabeth Hovidsen og Aayush Bagri, og de skal fokusere på dialog og direkte engagement med husejere, samt en omfattende evaluering af nuværende driftsprocesser og en vurdering af kvaliteten af rengøringsservicen.

Lederskiftet skal understrege virksomhedens engagement, og imødekomme de bekymringer gæster og husejere måtte have.

I pressemeddelelsen fremgår det, at Elizabeth Hovidsen er en erfaren leder hos Dancenter, og ifølge virksomheden har hun været afgørende for at opskalere driften og styre relationen til husejere for Dancenter.

Aayush Bagri er Dancenters overordnede strategichef, og han vil arbejde tæt sammen med det lokale ledelsesteam på Bornholm.

Med det nye ledelsesteam ønsker Dancenter at reagere på, at de har stået over for adskillige udfordringer på Bornholm i den senere tid, og de anerkender Bornholms betydning for Danmarks turisme som en højprioriteret destination.

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT