Derfor er det oftest sommerhuse, som er i bedst stand, da de typisk ikke er lige så gamle, men også fordi de bliver udlejet til feriegæster.
– Udlejningsbureauerne har en indflydelse på, hvor god stand sommerhusene er i, så der er næsten aldrig noget, der mangler. Det skal bare være i orden, så de kan få en god pris i udlejningen. Så de er nogle gange i bedre stand end det, udlejerne selv bor i, siger Flemming Bech.
Det er bare vigtigt, at folk ikke får nogle overraskelser, når de køber det. Og slet ikke økonomiske overraskelser
Flemming Bech, ejer, Tilstandsrapport Bornholm ApS
Det var da også et sommerhus, som er det eneste hus, hvor han ikke kunne konstatere nogen fejl eller mangler.
– Jeg har lavet mere end 4.000 tilstandsrapporter, og der er kun ét hus, hvor jeg ikke har skrevet noget. Det var et nyere sommerhus i Pedersker. Men jeg er sikker på, at jeg har overset et eller andet, for jeg tror, at der er fejl og mangler ved alle huse. Det perfekte hus findes ikke, siger han.
Af samme grund skal man heller ikke frygte, at der bliver fundet fejl og mangler, mener Flemming Bech.
– Det gør ikke, at huset ikke kan sælges. Det gør bare, at den nye ejer kan fortsætte den istandsættelse og vedligeholdelse, som sælger har været i gang med i de år, hvor den person har boet der, siger han.
Mange kender deres hus godt
Det er da heller ikke hans oplevelse, at folk er nervøse for at se ham, når han kommer for at lave en tilstandsrapport.