Coop i stor nedskæring – Bornholm går fri
Sparerunden kunne have omfattet butikker på hele øen.
Supermarkedskoncernen Coop Danmark lukker 19 butikker rundt om i landet, 35 yderligere butikker sælges til konkurrenten Salling Group. Beslutningen er et led i en større spareplan, men kommer ikke til at have indflydelse på coop-butikkerne her på øen.
”Vi har desværre for mange butikker, der giver underskud uden udsigt til, at udviklingen vender. Når vi enten sælger eller lukker disse butikker, får vi råd til at investere yderligere i butikkerne i vores fire eksisterende kæder og på den måde sikre bedre kundeoplevelser og en mere lønsom forretning. Vi har stadigvæk mere end 900 butikker, og de får nu fuldt fokus. Både i forhold til at levere de varer kunderne efterspørger, til at kunne tilbyde konkurrencedygtige priser og til at skabe butikker kunderne elsker at handle i,” udtaler Thor Skov Jørgensen i en pressemeddelelse.
Den store sparerunde kunne ellers både have omfattet samtlige Kvickly-, Brugsen-, Superbrugsen- og 365discount-butikker på hele Bornholm, og de ansatte kan nu ånde lettet op. Langt størstedelen af de butikker som står til at skulle lukke, er butikskæden 365discount, selvom det ikke mere end tre år siden, at Coop sagde farvel til butikskæden Fakta og erstattede konceptet med 365discount. Det er dog ikke lykkes for Coop at få vendt udviklingen, og nu står en stor del af butikkerne til at lukke.

MEST LÆSTE

En rujnnpolta
En lille trind, nærmest rund kvinde
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration