"Jeg har i dag meddelt Campus Bornholms bestyrelse, at jeg ønsker at stoppe på campus, når min åremålskontrakt udløber 31. juli 2024."
Sådan skriver Campus Bornholms direktør, Inge Prip, onsdag aften i et opslag på Facebook.
"Nu vil jeg prøve, hvordan det er at holde en lang sommerferie, have plads i hovedet til andet end arbejde og tid til at lære noget nyt," fortsætter Inge Prip opslaget.
Hun har været direktør for Campus i seks år, men til sommer er det altså slut for denne gang.