Det oplyser Solvej Poulsen, der driver butikken sammen med sin mand, Stig Gyde Poulsen.
Butikken har en gammel historie, idet den startede i 1969 i Hvide Hus i Saltuna. I 2002 overtog Solvej Poulsen og Stig Gyde Poulsen Hvide Hus efter Solvejs forældre, som havde ejet og drevet tøjbutikken siden 1975.
Butikken blev flyttet fra Saltuna til den tidligere Snogebæk Kro den 1. januar 2022.
– Grunden til, at vi lukker butikken er, at den nye bogføringslov vil påføre os udgifter, som der ikke er plads til. Derudover er de rene uldvarer, vi handler med, steget meget i indkøbspris, og kundestrømmen er desværre aftaget, oplyser Solvej Poulsen.