I Østerlars er man efter lukningen af brugsen i gang med et etablere en købmandsbutik i samarbejde med Dagrofa.
Har erfaringerne fra Østerlars givet jer i Østermarie nogle overvejelser om jeres samarbejde med Coop?
– Vi holder fast i Coop. Der er butikker ovre, som har prøvet at skifte kæde, men er vendt tilbage til Coop. Jeg havde regnet med, at der ved generalforsamlingen ville komme nogle spørgsmål om dette og om OK’s køb af en del af Coop Danmark. Men det kom der ikke, siger Finn Lassen.
En ændring er alligevel på vej i 2024. Nemlig et nyt navn, idet Dagli’ Brugsen bliver tll Brugsen.
– Bare det er en omkostning, for der er bestilt skilte til 50.000 kroner. Vi ved ikke, hvornår ændringen kommer, men det skulle blive i år, siger formanden.