Bornholms Økojord åbner for nye aktier

NOTITS | ERHVERV | Mandag 13. juni 2022 • 07:05
NOTITS | ERHVERV | Mandag 13. juni 2022 • 07:05

Selskabet, der arbejder for at udbrede økologisk fødevareproduktion på Bornholm, åbner for tegning af nye aktier, og torsdag mødes de til samtale med blandt andre landbrugsministeren på Folkemødet.

 

Bornholms Økojord åbner for for tegning af nye aktier den 15. juni 2022. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

– Vi fik vist stor tillid fra aktionærer, der tegnede aktier for 3,5 mio. kr. i 2020, så selskabet kunne stiftes. Vi kan nu vise konkret, hvad Bornholms Økojord handler om, fordi vi med Hammersly har en ejendom i drift, der har trukket unge mennesker til Bornholm, hvor der er plantet for naturen, og hvor der er en grøntsagsproduktion i gang. Derfor tror vi, at mange vil have lyst til at være med til at føre udviklingen videre, siger Mads Kissow, forperson for bestyrelsen i Bornholms Økojord, i pressemeddelelsen.

Møder ministeren på Folkemødet

Torsdag klokken 14 mødes Mads Kissow og Bornholms Økojord med blandt andre landbrugsminister Rasmus Prehn på Folkemødet.

– Landbruget beslaglægger i dag mere end 60 procent af Danmarks areal og står for en stor del af Danmarks samlede klimabelastning. Store ensartede dyrkningsflader fortrænger naturen i det åbne land, og forurening fra landbruget presser vandmiljø og drikkevand. Alle er enige om, at landbruget skal omstilles – men hvordan? En ny andelsbevægelse er de senere år opstået, som vil tilbagekøbe landbrugsjorden og omlægge til bæredygtig landbrugsproduktion med fokus på klima og biodiversitet. Men er det vejen frem for landbruget?

Det er emnet for samtalen, hvor også forperson for Klimaskovfonden Kirsten Brosbøl og Rasmus Willig der er formand for og medstifter af Andelsgårde, deltager.

Bornholms Økojord ser sig selv som en del af løsningen, der skal være med til at sikre flere bornholmere mere bæredygtige fødevarer og mere selvforsyning på Bornholm.

FÅ ABONNEMENT