Alternativet for forsikringsselskabet ville være at finde helt nye lokaler for at få plads til de nu 38 medarbejdere, der har deres daglige gang i huset. Den store bygning i Tornegade ville dog være svær efterfølgende at bruge til andre formål, mener Morten Holten.
– Problemet er, at de kvadratmeter vi har i Tornegade, de er svære at bruge til andre formål. Der er ikke rigtig andre kontorvirksomheder med vores størrelse på Bornholm, og skulle man omdanne bygningen til lejligheder, vil det have været uforholdsmæssigt dyrt.
Ombygning på vej
Den nye bygning i Tornegade indeholder umiddelbart flere kvadratmeter, end selskabet skal bruge, og derfor bliver lokalerne delt op, så noget bliver kontor, og resten bliver udlejet til andet formål.
– Vi får den første del med vinduerne, der hvor der før var a la carte-restaurant, og hvor de havde buffeten stående, der er omkring 50 kvadratmeter. Den del planlægger vi at omdanne til kontor, med adgang direkte fra vores nuværende lokaler. Og så deler vi det andet op med to lejemål, der hvor der er indgang til Selmas på hjørnet mod Store Torv, og så det store selskabslokale med anretterkøkken og industrikøkken, som Thomas Schroll Kristensen har sat sig på. Og måske vil han leje det hele, det tror jeg nu nok han vil, mener Morten Holten.