Børneopsparing gik til rulleis-koncept: Sisse startede egen virksomhed som 18-årig

Da Sisse Larsen som 18-årig fik udbetalt sin børneopsparing, gik den til at købe rulleis-konceptet i Snogebæk. Nu har hun udvidet med en vogn mere, og den unge iværksætter er ikke bange for at springe ud i nye projekter.

 

Tidendes sommerserie

Hen over højsommeren tilbringer en journalist fra Bornholms Tidende et par dage nogle af de steder, som besøges af mange feriegæster. I dag er vi i Snogebæk.

Har man besøgt Snogebæk Havn, så er man sikkert også faldet over navnet Sissis.

Den lyserøde isvogn fra Sissis, hvor man kan købe rulleis lavet af friske ingredienser fra Bornholm, har været en fast del af sommersæsonen i Snogebæk de seneste mange år, og i år er konceptet blevet udvidet med en lyseblå vogn, hvor det er muligt at købe churros også kendt som spanskrør.

Ejeren af det populære koncept er den blot 21-årige Sisse Larsen, der trods sin beskedne alder ikke er bange for at springe ud i tingene.

– Da jeg var 18 år, arbejdede jeg hos ham, der startede rulleis-konceptet på Bornholm. Da han så ville sælge konceptet, og jeg lige havde fået frigivet pengene fra min børneopsparing, så brugte jeg pengene på at købe konceptet, fortæller Sisse Larsen, da Tidende møder hende ved de to vogne i Snogebæk.

Hvordan kan det være, at du turde springe ud i det?

– Jeg tror altid, at jeg bare er sprunget ud i tingene uden rigtig at se mig tilbage. Og så synes jeg, at det er virkelig fedt koncept, og det ville være synd, hvis det bare skulle falde hen og ikke blive til mere, siger hun.

Solgte is med studenterhue på

Sisses far Kennet Larsen havde året inden, at hans datter købte rulleis-konceptet, selv åbnet Bornholms Gokart Center, og den erfaring har Sisse kunnet bruge, fortæller hun.

– Han havde lige prøvet alt det der med cvr-nummer og så videre, så jeg fik lidt hjælp af ham. Han har også inspireret mig, fordi han startede gokartcenteret uden på forhånd at vide, om det var noget, der kunne bære frugt, siger Sisse Larsen.

Hun kommer selv fra Nexø, men er altid kommet meget i Snogebæk, hvilket også var medvirkende til, at det var oplagt for hende at starte sit eget netop i Snogebæk. Men når man som 18-årig køber starter sin egen virksomhed, er der også mange ting, man må give afkald på.

– Jeg vidste jo godt, at hvis jeg gjorde det her, ville jeg slet ikke få sommerferie. Det var svært at give afkald på så mange ting, og så var det svært at vide, hvor man skulle starte henne, fordi der er så meget, der skal styr på og en masse papirarbejde. Men jeg fik noget god vejledning her på Bornholm, og så tænkte jeg, at jeg bare måtte åbne og tage tingene, som de kommer, fortæller den unge iværksætter.

Hvordan har du fundet tid til det?

– Det var lidt hårdt, da jeg gik på gymnasiet. I studenterugen blev jeg nødt til at komme og være et par timer hernede, fordi der var en medarbejder, der var syg. Så der stod jeg i vognen og lavede is med studenterhue på, og så tog jeg til fest bagefter, siger Sisse Larsen.

Har overvejet at gøre konceptet større

Sissis holder åbent fra slutningen af maj til og med slutningen af august, men i år er Sisse nødt til at lukke churros-vognen lidt før tid, fordi hun skal på højskole på søndag.

Og netop livet ved siden af, og muligheden for at have fri og lave andre ting, betyder meget for Sisse Larsen.

– Jeg har overvejet at gøre konceptet større og udvide i København eksempelvis, for der er ikke rigtig noget af det her rulleis-koncept. Men så bliver det jo en helårsting, og jeg skal arbejde hele tiden. Det motiverer mig lidt, at jeg ved, at sæsonen slutter på et tidspunkt. Især i år efter jeg har købt den nye vogn. Jeg har ingen fritid overhovedet, men det er jo en del af gamet, og det gør, at jeg kan gøre lige, hvad jeg vil, når sæsonen er slut. fortæller Sisse.

Kunne du godt se dig selv udvide i fremtiden?

– Både og. Jeg synes også, at der er noget charmerende ved, at det er mig, der står her, og at folk kan se, at jeg er her hele tiden, og jeg kan møde og snakke med kunderne. Hvis det bliver for stort, kan jeg jo ikke være der hele tiden, og så mister konceptet også lidt sin charme, siger hun, før hun fortsætter:

– Det er vildt svært, fordi det kunne også være fedt at få gjort det til noget stort, men umiddelbart tror jeg bare, at jeg holder mig til det her. Jeg har jo også planer om at skulle studere på et tidspunkt.

Vil det så være noget, som du kan bruge til det, du laver nu?

– Nej, overhovedet ikke. Jeg tænker psykologi, socialrådgiver, pædagog eller skolelærer, så faktisk noget helt andet.

Den lyserøde rulleis-vogn, der står fast ved Snogebæk Havn hver sommer. Foto: Jesper Dollerup Merved

Spontan udvidelse

Lige nu har Sissis cirka ti faste medarbejdere ansat i sommerperioden, som hjælper Sisse med rulleis- og churrosvognen. Også selvom det er svært for iværksætteren at lægge ansvaret over hos andre.

– Jeg vil gerne være her hele tiden og vide, at der er styr på det, og at tingene bliver gjort præcis, som jeg gerne vil have det. Det bruger jeg meget energi på. Jeg er så perfektionistisk, at det hele skal bare spille og virke, så jeg tror måske også, at det vil blive for hårdt at være i, hvis jeg udvider. Jeg synes i forvejen, at det er svært at have medarbejdere stående og ikke kunne være her selv, fortæller Sisse Larsen.

Men efter at churrosvognen blev en realitet har hun været nødt til afgive en smule af ansvaret, og ideen til at sælge churros i Snogebæk kom meget spontant, fortæller Sisse.

– Jeg havde slet ikke planer om en ny vogn. Men jeg skulle rejse til Mexico, og inden skulle jeg ned og købe en backpacker-rygsæk i Rønne. På vejen ud for at købe rygsækken, ser jeg så den her vogn stå til salg. Og så tænkte jeg bare: ”Den skal jeg have.”

– Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville tage til Mexico og finde ud af, hvad jeg skulle lave i den nye vogn, når jeg kom hjem. Og de spiser churros overalt i Mexico, så det gav hurtigt sig selv, siger Sissis-ejeren.

Hvordan finder man frem til, hvordan den perfekte churros er?

– Jeg var rundt i Mexico og smage alle mulige forskellige churros, og så var det ellers bare hjem og eksperimentere med dejen og finde ud af, hvad der fungerer og ikke fungerer.

– Jeg var for eksempel sikker på, at jeg gerne ville benytte mig af bornholmsk mel for at holde det lokalt, og det mel har et meget højt indhold af gluten, så det er lidt anderledes at lave dej på. Der var en masse ting at arbejde med der, men når man knækker koden og finder frem til det helt rigtige, så er det bare fedt, fortæller hun.

Sundt at være nervøs

Hvis du tænker tilbage på, da du startede, er du så overrasket over, hvor du står nu?

– Jeg troede aldrig, at det ville komme hertil. Jeg havde heller ikke nogen anelse om, hvad man kan tjene på sådan noget her. Men da jeg fandt ud af, at det godt kan betale sig økonomisk, og at det bare handler om at have styr på tingene, gør rent og holder det hele friskt, er det egentlig ikke så svært, siger Sisse Larsen.

Kan det så også blive svært at slippe det på et tidspunkt?

– Ja, helt sikkert. Det er vildt svært, fordi det kører jo, og folk er glade. Jeg har et overskud, jeg kan bruge til noget og gode medarbejdere. Det er lidt presset, for man vil gerne holde en høj standard hele tiden, og man er lidt nervøs for at gøre det forkert. Sådan tror jeg altid, man vil have det, men det er måske også meget sundt. Det viser, at det betyder noget. Hvis det først begynder at blive sådan, at jeg er lidt ligeglad, så er tiden til at sælge, siger hun.