Har overvejet at gøre konceptet større
Sissis holder åbent fra slutningen af maj til og med slutningen af august, men i år er Sisse nødt til at lukke churros-vognen lidt før tid, fordi hun skal på højskole på søndag.
Og netop livet ved siden af, og muligheden for at have fri og lave andre ting, betyder meget for Sisse Larsen.
– Jeg har overvejet at gøre konceptet større og udvide i København eksempelvis, for der er ikke rigtig noget af det her rulleis-koncept. Men så bliver det jo en helårsting, og jeg skal arbejde hele tiden. Det motiverer mig lidt, at jeg ved, at sæsonen slutter på et tidspunkt. Især i år efter jeg har købt den nye vogn. Jeg har ingen fritid overhovedet, men det er jo en del af gamet, og det gør, at jeg kan gøre lige, hvad jeg vil, når sæsonen er slut. fortæller Sisse.
Kunne du godt se dig selv udvide i fremtiden?
– Både og. Jeg synes også, at der er noget charmerende ved, at det er mig, der står her, og at folk kan se, at jeg er her hele tiden, og jeg kan møde og snakke med kunderne. Hvis det bliver for stort, kan jeg jo ikke være der hele tiden, og så mister konceptet også lidt sin charme, siger hun, før hun fortsætter:
– Det er vildt svært, fordi det kunne også være fedt at få gjort det til noget stort, men umiddelbart tror jeg bare, at jeg holder mig til det her. Jeg har jo også planer om at skulle studere på et tidspunkt.
Vil det så være noget, som du kan bruge til det, du laver nu?
– Nej, overhovedet ikke. Jeg tænker psykologi, socialrådgiver, pædagog eller skolelærer, så faktisk noget helt andet.