Det har været en lang dag for advokat Torben Lund, der er bestyrer af boet efter Jørgen Andersen og den afdøde erhvervsmands busselskab, Bornholmerbussen.
Fra på mandag stopper bornholmerbusserne med at køre mellem Ystad og København, og kun på grund af en feberredning i 11. time af Molslinjen, er passagererne sikret plads på busser på ruten.
Årsagen til, at Bornholmerbussen må stoppe med at køre, er nogle tekniske detaljer omkring køretilladelser, som ikke er på plads. Det fortæller Torben Lund til Tidende.