27 vindmøller forsvinder snart fra Rønne Havn

27 vindmøller forsvinder snart fra Rønne Havn
Arcadis Ost 1-projektet består af 27 havvindmøller, og komponenterne begyndte at komme til Rønne Havn i sommers. Udskibningen begynder snart. Foto: Jacob Jepsen
NYHED | RØNNE | ABONNENT | 4. NOV 2022 • 05:30
NYHED | RØNNE | ABONNENT
4. NOV 2022 • 05:30

Rønne Havn har de seneste par måneder været ventestation for store vindmølledele, der skal udskibes til en havvindmøllepark i Østersøen. Næste fase begynder snart, men det er usikkert, hvor længe processen vil vare.

Hvis du har gået tur ved Galløkken eller er sejlet fra og til Bornholm inden for de seneste måneder, har du med al sandsynlighed lagt mærke til de høje vindmølletårne, der længe har stået på Rønne Havn og bare ventet på at komme videre.

Det er tårne til vindmølleparken Arcadis Ost 1, der skal oprettes ud for den nordtyske ø Rügen, og Rønne Havn fungerer som udskibningshavn for projektet.

– Typisk består sådan et projekt af mange dele, både de naceller, vingerne skal hænge fast i, selve vingerne og selve tårnet, fortæller kommunikationschef hos Rønne Havn Jesper Jürgensen.

– De er ankommet siden sommer, og de her tårne, som kommer i dele, er blevet bygget på selve havnen. Det vil de også gøre fremadrettet, siger han med henvisning til fremtidige lignende projekter.

– Vi kan se, mange lokale har lagt mærke til det, og nogen er nede og tage billeder hver dag. For nogen er det en skyline, der er kommet til Rønne Havn.

Men hvornår begynder næste fase, nemlig udskibningen?

– Det, der sker i øjeblikket er, at Vestas begynder at lave en udskibning af vindmøllerne ud til selve vindmøllefarmen, der skal bygges, fortæller Jesper Jürgensen og tilføjer, at de stadig forventer, at der vil blivere leveret flere komponenter ind, mens udskibningen foregår.

– De har ingen endelig dato på, hvornår det sker, men de forventer, at det bliver her i starten af november. Det er det tætteste, jeg kan komme, siger han og uddyber, at vind og vejr - særligt i vintermånederne vi går ind i - kan påvirke processen, og at det er Vestas, der har styringen over projektet.

– De oplyser ikke fuldstændig om tidsplanen, fordi den kan ændre sig. Jeg ved, de har et nogenlunde tidspunkt, hvornår de regner med at være færdige, og vi har selvfølgelig en tæt dialog, men hvornår de gør det, det står for deres regning.

Forskellige processer

For halvandet år siden brugte virksomheden Siemens Gamesa havnen som udskibningshavn til et lignende projekt, nemlig vindmølleparken Kriegers Flak.

Jesper Jürgensen har ikke et præcist tal for, hvor længe projektet tog, men de blev færdige et par uger før tid, oplyser han.

– De blev udskibet henover vinter og forår 2021, og de var færdige inden Folkemødet 2021, fortæller han og tilføjer, at Kriegers Flak-projektet bestod af 70 møller, hvor der i denne omgang er tale om et noget mindre tal, nemlig 27 møller.

Men det kan ikke bruges som indikator for, hvor længe udskibningen af disse komponenter vil tage, for de to projekter kan ikke sammenlignes.

– En vindmølle består overordnet set af samme komponenter med vinger, tårne og naceller. Men afhængig af, om det er Siemens Gamesa eller Vestas, så er der forskellige typer vindmøller og forskellige måder at lave udskibning og installation på, forklarer Jesper Jürgensen.

– Til forskel fra Kriegers Flak, så vil det her ske på en anden måde. Der ligger et stort installationsskib i Østersøen, som man kan ikke se her fra Bornholm. Der kommer nogle pramme ind og sejler delene ud til det skib, som så sejler ud og installerer det, der hvor vindmølleparken skal være, siger han og tilføjer, at installationsskibet ligger ude i Østersøen, fordi det er så stort, at det ikke kan lægge til i Rønne Havn.

– Møllerne bliver også større, og skibene der installerer bliver større. Det er det, vi oplever nu.

Udsolgt frem til 2027

Selvom det er Rønne Havns arealer, arbejdet foregår fra, så er det firmaerne - i dette tilfælde Vestas - der har styringen over projekterne.

– Vi har udlejet det område til dem, så det er er dem, der bestemmer og beslutter, hvordan de vil udskibe, fortæller Jesper Jürgensen.

Hvor stor indflydelse har I som havn på projekterne?

– Vi laver en aftale med dem. De lejer et areal, som vi sammen med dem tilretter efter deres behov. Så er de der i en given periode og kan bruge det. Hvornår de laver den udskibning, det blander vi os som sådan ikke i.

Er der nogle spilleregler i forhold til, hvor længe komponenter må ligge på havnen, og hvor høje de må være?

– Det er alt sammen generelle aftaleforhold, som er individuelle, så det kan man ikke svare på. Det er noget, vi aftaler fra gang til gang. Der er nogle regler for, hvor høje sådan nogle komponenter må være, og de regler overholder vi generelt, siger Jesper Jürgensen.

Han har ikke det præcise tal for reglerne, men de tårne, der er på havnen lige nu, er omkring 100 meter høje, fortæller han.

– De må ligger der, så længe vi laver en aftale om, at de må være der. Det er også igen fra aftale til aftale.

Næste havvindmølleprojekt, hvor Rønne Havn skal fungere som udskibningshavn, bliver Iberdrola-projektet Baltic Eagle med 50 Vestas-møller, der begynder i efteråret 2023.

Og noget tyder på, at borgere i Rønne kan vænne sig til udsigten af vindmøllekomponenter.

I marts i år udtalte daværende direktør for havnen Thomas Bendtsen til Tidende, at havnen var ved at have udsolgt frem mod 2027, og der er ikke sket nogen ændring siden da.

– I det omfang vi kan informere om aktivitet, som for eksempel udskibning, skal vi gøre det, og det vil vi bestræbe os på, afslutter Jesper Jürgensen og tilføjer, at de ikke forventer, at udskibningen vil have nogen forstyrrende effekt.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT