10 millioner på vej: 'Målet er at sikre varige arbejdspladser'

Regeringen vil give 10 millioner kroner til arbejdet med at udnytte de erhvervsmæssige muligheder i forbindelse med etablering af Energiø Bornholm. Baltic Energy Island mener, det viser, at staten er opmærksom på, at Bornholm skal have noget til gengæld for at lægge land til et stort energianlæg.

Regeringen vil give fonden Baltic Energy Island 10 millioner kroner. Pengene er en del af regeringens landdistriktspolitiske udspil, som præsenteres på et pressemøde torsdag formiddag klokken 10.

Pengene skal bruges til at udnytte de erhvervsmæssige muligheder forbundet med Energiø Bornholm og understøtte Bornholm som knudepunkt for udvikling, test og demonstration af grøn energi.

– I jagten på at blive uafhængig, og dermed selvforsynende af energi, vil flere og flere danskere skulle leve og bo med større energianlæg. Derfor skal vi blive bedre og klogere på, hvordan vi kan udnytte disse anlæg til det maksimale. Vi har derfor fra et samlet Bornholm forsøgt at få midler til at udnytte alle de erhvervsmæssige muligheder, der er forbundet med energiøen, siger Venstres bornholmskvalgte folketingsmedlem, Peter Juel-Jensen, om udspillet.

– Målet er at sikre varige arbejdspladser og ikke kun i en etableringsfase, men også at underbygge innovation og sikre, at alt det spinoff der kommer på ryggen af energiøen, har rødder i den bornholmske granit.

Baltic Energy Island holder til i det gamle elværk i Rønne på Lille Madsegade. Her er der også en udstilling. Foto: William Sonne Kaalø

Bornholm som vicevært

Pengene bliver allerede udtalt til Baltic Energy Island i 2024 - men det er ikke sådan, at fonden nødvendigvis skal bruge pengene i år.

– Men så har de dem og kan bruge dem fremadrettet og lave en lokal prioritering af, hvordan kræfterne bedst er givet ud. Hvordan får vi bedst sikret, at vi får grebet det potentiale, der kommer med energiøen - men som ikke sker af sig selv og ikke bare dumper ned i skødet på os, siger Socialdemokratiets bornholmskvalgte folketingsmedlem, Lea Wermelin, der tilføjer:

– Vi skal i fællesskab sikre, at der både er nogle lovgivningsmæssige rammer, der skal på plads - men også at der er nogle konkrete muskler til allerede nu at se på, hvordan vi kan sørge for, at Energiø Bornholm får mest muligt ud af det og at det bliver med flest mulige lokale værdier. Hvor man også lokalt kan se, det ikke kun handler om at nogle andre skal have noget strøm, men at vi også får nogle lokale fordele. Så hele erhvervsudviklingen er drivkraften her.

Peter Juel-Jensen tilføjer i den forbindelse, at det med bornholmske briller aldrig bliver en succes, hvis ikke Bornholm bliver nok inddraget:

– Fra Bornholms side har vi betonet, at når vi skal være viceværter for så stort et energianlæg - altså 100 hektar - så vil vi også have nogle varige arbejdspladser ud af det. Det skulle gerne være således, at energiøen ikke kun skaber arbejdspladser i en etableringsfase - vi skal også have nogle muligheder og muskler til at løfte alt det spinoff, der kan skabe varige arbejdspladser for energiøen.

Søren Møller Christensen. Foto: William Sonne Kaalø

Erhvervspark bliver central

I det gamle elværk på Lille Madsegade i Rønne glæder Baltic Energy Islands direktør, Søren Møller Christensen, sig over pengene.

– Det viser det statslige engagement i, at energiø Bornholm ikke kun handler om at producere en masse energi til Europa og Danmark, men at man også tager det seriøst, at der skal komme noget substantielt den anden vej, som kan understøtte Bornholm som et økonomisk bæredygtigt samfund, når man lægger land til så stort et anlæg.

Hvordan tænker I, pengene kan bruges bedst?

– Nu er det stadig helt nyt for mig, så jeg ved ikke præcis, hvilke krav der følger med. Men nogle af de ting, der er drøftet med Morten Dahlin, Morten Bødskov og Lars Aagaard (ministre i regeringen, red.) er fokusset på, hvordan vi kan etablere en erhvervspark på Bornholm. Så jeg er sikker på, det bliver et af de centrale emner at få sat mere fart på den proces, få den udviklet og få lavet et grundigt forarbejde.

I fremtiden kommer der til at blive foretaget nogle 'enormt store' investeringer i produktion af energi i landdistrikterne - måske mest markant på Bornholm, forudser Søren Møller Christensen. Derfor er det vigtigt at få udviklet nogle modeller for, hvordan de investeringer bliver omsat til lokal vækst og kommer lokalsamfundene til gavn, fortæller direktøren videre.

– Bekymringen kunne være, hvis de modeller ikke bliver udviklet, at man i landdistrikterne føler, at man bare producerer den grønne energi til storbyerne. Og så tror jeg, at opbakningen til den grønne omstilling vil smuldre. For hvorfor skal vi kigge på det, hvis vi ikke får noget den anden vej? spørger Søren Møller Christensen retorisk, samtidig med at spørgsmålene, der skal besvares den kommende tid, fortsætter:

– Hvordan kan vi skabe arbejdspladser? Hvordan kan vi blive et center for innovation? Hvordan får vi uddannelser - og få de ting til at spille sammen?

Ulovlig statsstøtte?

Der er altså opgaver nok at tage fat på for erhvervsfyrtårnet, som Baltic Energy Island også kaldes, samtidig med at etableringen af Energiø Bornholm rykker nærmere. Men der er i første omgang tale om et politisk udspil. Så hvor sikkert er det, at pengene bliver givet? Ret sikkert, hvis man spørger Lea Wermelin.

– Det er regeringens prioritet, så det er min forventning, at pengene bliver givet – og det har vi også et flertal for, så det kan Bornholm og Baltic Energy Island godt regne med, siger hun.

Peter Juel-Jensen stemmer i:

– Når man kommer med et udspil, skal det selvfølgelig til forhandling. Men jeg vil gerne se det parti, der vil prøve at forhandle det her ud af udspillet i og med, at samtlige partier på Christiansborg bakker op om energiaftalen.

Der er dog et lille aber dabei, fortæller venstrepolitikeren:

– Det her er ikke helt undersøgt med hensyn til statsstøtteregler. Det er en forudsætning, at det ikke bliver betragtet som ulovlig statsstøtte. Men det mener de klogeste af de klogeste, at det ikke bør gøre. Men det skal man selvfølgelig lige have styr på i EU - for der har man ikke været nede først. Det er det eneste, jeg kan se, kan spænde ben, siger Peter Juel-Jensen.

Samlet set er dagens melding dog et rigtig godt signal fra staten til Bornholm, mener Søren Møller Christensen.

– Man har hørt det, borgmesteren har sagt. Man har hørt det, Lea Wermelin og Peter Juel-Jensen har sagt igen og igen, og som jeg ved, de har kæmpet for: at man er nødt til ikke kun at bruge en masse penge på at få nogle vindmøller op - men også på at vi får muligheden for at få noget ud af det på Bornholm, siger Søren Møller Christensen.