Heller ikke investeringsfonden CIP, der ellers tilbage i 2022 fik fyldt godt op - blandt andet med milliarder af pensionskroner - i sin Energy Transition Fund, der skulle investere i PtX-projekter, har ifølge Børsen endnu ikke truffet så meget som én eneste investeringsbeslutning - simpelthen fordi PtX-industrien har udviklet sig en hel del langsommere end forventet.
2024 blev med andre, her med Berlingskes ord, året, hvor ’Brintkastellet blev sprængt’. Disse skuffede forventninger kunne også aflæses i den fremskrivning for den internationale energiomstilling, som tænketanken DNV udkom med i starten af oktober 2024. I rapporten Energy Transition Outlook 2024 nedskriver de tidligere års forventninger til brint-baserede brændstoffers fremtidige betydning. Således anslår de, at brintbaserede brændstoffer vil udgøre 3,9% af det globale energimix i 2050, mens de anslår, at brint vil udgøre mellem 0,2% af det samlede energimix i 2030 og 1,5% i 2040.
Grundlaget forsvinder
Med det udeblevne boom i PtX-industrien mindskes også grundlaget for nogle af de store havvindsprojekter, hvilket formentlig har været medvirkende til, at ingen havde budt på opstillingen af 3 GW havvind i Nordsøen, da fristen udløb her i begyndelsen af december 2024.
Alt dette kommer formentlig også til at få betydning for Energiø Bornholm. For med Ørsteds droppede planer om PtX-anlæg ved Avedøre, og med de igangværende udbud af havvind tættere på Sjælland (Hesselø og Kriegers Flak II) sættes stadig flere spørgsmålstegn ved den samfundsøkonomiske fornuft i at anvende et stort milliardbeløb på et kabel fra Energiø Bornholm til Sjælland.