Vi skal væk fra blindgyden og handlingslammelse

Det er tid til et energipolitisk sporskifte, skriver Helle Munk Ravnborg i et synspunkt.

Der er meget, der tyder på, at 2025 kan blive et energipolitisk spændende – og lige nu også ganske uforudsigeligt – år.

Selv håber jeg på, at 2025 bliver et handlingens, snarere end drømmenes år. Vi har brug for energipolitiske tiltag, der har energieffektivitet og god samfundsøkonomi i centrum, så vi som samfund får mest, hurtigst og billigst mulig grøn omstilling både på kort og lang sigt. Dette vil ikke bare være til gavn for klima og natur, men også for borgere og virksomheder, som vi er flest.

Året hvor visioner mødte virkeligheden

2024 blev på mange måder året, hvor de håbefulde visioner for omstillingen energi- og forsyningssektoren frem mod 2030, der den seneste håndfuld år har været styrende for de nationale energipolitiske initiativer, mødte virkeligheden.

Med Danmarks dengang nye klimalov i ryggen og med Ørsted i spidsen blev visionerne udtænkt af det 10 mand store klimapartnerskab for energi- og forsyningssektoren og præsenteret for erhvervsministeren i marts 2020. Et centralt omdrejningspunkt var, at udbygningen af havvind i stor skala med tanke på levering af strøm til produktionen af brintbaserede brændstoffer kunne blive Danmarks nye eksporteventyr.

Brintkastellet blev sprængt

Både tiltroen til udviklingen af PtX-industrien og forventningerne til betydningen af brintbaserede brændstoffer i fremtidens energimiks led imidlertid et alvorligt knæk i 2024.

Ørsted, som ud over sin rolle i regeringens klimapartnerskab, også tilbage i 2019 stod fadder til ideen om Energiø Bornholm - blandt andet med tanke på at kunne aftage en stor del af strømmen til et PtX-anlæg ved Avedøre - trak sig i sensommeren 2024 fra det, der skulle have været et flagskibsprojekt inden for brintbaserede brændstoffer i det nordlige Sverige for derefter i efteråret 2024 at træffe en strategisk beslutning om helt at forlade markedet for de brintbaserede brændstoffer.

Heller ikke investeringsfonden CIP, der ellers tilbage i 2022 fik fyldt godt op - blandt andet med milliarder af pensionskroner - i sin Energy Transition Fund, der skulle investere i PtX-projekter, har ifølge Børsen endnu ikke truffet så meget som én eneste investeringsbeslutning - simpelthen fordi PtX-industrien har udviklet sig en hel del langsommere end forventet.

2024 blev med andre, her med Berlingskes ord, året, hvor ’Brintkastellet blev sprængt’. Disse skuffede forventninger kunne også aflæses i den fremskrivning for den internationale energiomstilling, som tænketanken DNV udkom med i starten af oktober 2024. I rapporten Energy Transition Outlook 2024 nedskriver de tidligere års forventninger til brint-baserede brændstoffers fremtidige betydning. Således anslår de, at brintbaserede brændstoffer vil udgøre 3,9% af det globale energimix i 2050, mens de anslår, at brint vil udgøre mellem 0,2% af det samlede energimix i 2030 og 1,5% i 2040.

Grundlaget forsvinder

Med det udeblevne boom i PtX-industrien mindskes også grundlaget for nogle af de store havvindsprojekter, hvilket formentlig har været medvirkende til, at ingen havde budt på opstillingen af 3 GW havvind i Nordsøen, da fristen udløb her i begyndelsen af december 2024.

Alt dette kommer formentlig også til at få betydning for Energiø Bornholm. For med Ørsteds droppede planer om PtX-anlæg ved Avedøre, og med de igangværende udbud af havvind tættere på Sjælland (Hesselø og Kriegers Flak II) sættes stadig flere spørgsmålstegn ved den samfundsøkonomiske fornuft i at anvende et stort milliardbeløb på et kabel fra Energiø Bornholm til Sjælland.

Medmindre forbindelsen til Sjælland erstattes af en forbindelse til et andet energimarked, så mister Energiø Bornholm også en del af det oprindelige innovative potentiale - nemlig det at koble strømproduktionen fra havvind op på flere energimarkeder. Spørgsmålet bliver så om der vil være tilstrækkeligt med innovativt potentiale i Energiø Bornholm til at kunne retfærdiggøre den store milliardregning, som vil blive sendt ud til de danske skatteborgere og energiforbrugere gennem henholdsvis skattefinansierede statstilskud og energiafgifter. Det er noget af det, som Folketingets partier skal tage stilling til i 2025.

Forstemmende udvikling

Det er på mange måder en forstemmende udvikling.

De visioner og anbefalinger, der skulle have været en vejviser til en hurtig grøn omstilling, synes her på tærsklen til 2025 i bedste fald at have forsinket den grønne omstilling, og i værste fald at have ledt os ind i en blindgyde ved så ensidigt at have sat sin lid til storskala havvind med henblik på forsyning af PtX-industrien som den motor, der skulle drive omstillingen frem, fremfor at satse mere alsidigt med energieffektivitet, elektrificering og lagring af strøm som væsentlige pejlemærker.

Forhåbningen må derfor være, at 2025 byder på en langt mere flerstrenget energipolitik, der sætter fokus på det, der skal til at skabe en energieffektiv og retfærdig grøn omstilling her og nu, uden at miste blikket på horisonten.

Betydningen for den bornholmske lokalpolitiske energiøakse

Også her på Bornholm bliver det spændende at se, hvad de energipolitiske visioners møde med virkeligheden kommer til at betyde.

Det gælder særligt for den lokalpolitiske akse, bestående af Socialdemokratiet, de Konservative og oprindeligt også Dansk Folkeparti (sekunderet af Bornholmerlisten, nu Moderaterne,) der de seneste år synes at have gjort alt lige fra erhvervspolitik og boligudvikling til klimahandling – eller rettere manglen på samme – til noget, der udspringer fra eller er afhængig energiøens komme.

Såfremt den nyvalgte socialdemokratiske spidskandidats ord fra april 2024 fortsat står til troende, så sætter Socialdemokratiet lighedstegn mellem udvikling på Bornholm og Energiø Bornholm, og stiller derfor ’opbakning til at bygge oven på energiøen i form af brintproduktion og erhvervspark’ som betingelse for et fremtidigt lokalpolitisk samarbejde, der involverer Socialdemokratiet. Det ses også i den netop vedtagne plan- og udviklingsstrategi for Bornholm, som har Energiø Bornholm som det centrale omdrejningspunkt.

Samarbejde om flerstrenget grøn omstilling til gavn for natur, erhverv og befolkning

Så også på den lokalpolitiske front er der grund til at blive forstemt.

For ikke alene har visionerne om storskala havvind og PtX, på Bornholm i form af planerne om Energiø Bornholm og en energierhvervspark til energitung industri lagt beslag på betydelige administrative ressourcer, som kunne have været brugt på andre og ganske centrale kommunale opgaver. Visionerne har også skygget for, at man politisk har kunnet finde hinanden og få taget fat på andre presserende udviklingsdagsordener - både i forhold til energiforsyning for eksempel i forhold til planerne for at reducere anvendelsen af fossil energi og biomasse til opvarmning og strømproduktion, og i forhold til at understøtte den grønne omstilling inden for Bornholms store erhvervssektorer som byggeri, landbrug og turisme, og tilpasning af det bornholmske samfund til et stadig vildere klima.

Håbet

Lad os håbe, at visionernes møde med virkeligheden i 2024 hurtigt i 2025 vil omsætte sig i energipolitisk klarhed - også omkring planerne for Energiø Bornholm - så vi lokalpolitisk kan finde hinanden og tage fat på de udfordringer, som det ligger inden for vores ansvar og mulighed at gøre noget ved.