Ude ved shelteret i Vang mødte vi nogle fantastiske mennesker, som kommer fra Bornholm.
De havde glemt vand, men det havde vi så med. Vi byttede over med nogle pandekager.
De var superflinke, og de arbejder som klatreinstruktører ved Opalsøen.
Jeg faldt godt i snak med dem, fordi jeg selv er klatrer. Jeg kommer en gang om året til Bornholm for at klatre - det har jeg gjort i cirka seks år.