Verden set fra Muleby

Mange problemer.

Jeg sidder her en stille morgen og undres over hvad, der sker i verden. Naturkatastrofer, forhøjet vandstand, poler der smelter og krige blandt andet i Mellemøsten og i Ukraine.

Det er en krig, som både vi og de øvrige NATO lande i princippet deltager i, via løbende våbenleverancer og økonomisk støtte til Ukraine.

Dyrt

Det er og bliver dyrt for den danske befolkning, både på både kort og langt sigt.

Men det kan ikke stå alene, idet der også er afsat rigtigt mange penge af til oprustning af vores eget millitær.

Også det kommer til at koste rigtigt mange penge.

Kan krigen stoppes?

Er det muligt at få Putin til at stoppe krigen og trække de russiske og koreanske soldater ud af Ukraine?

Og hvad må det koste - for eksempel Krimhalvøen? Eller forsætter Ruslands krigen med den intention at besætte flere områder i Ukraine? Skulle det lykkedes, så tør jeg næsten ikke tænke på hvad, der kunne følge efter.

Frygt?

I mit stille sind er jeg bange for, at en verdenskrig venter lige om hjørnet - og hvad sker der når Trumf træder op på skamlen.

Når krigen forhåbentligt er afsluttet, så skal store dele Ukraine genopbygges og mon ikke vi også skal være med til at betale for det enorme arbejde, som det bliver?

Gad vide hvor mange penge, at vi efterhånden har tilbage i statskassen, og hvad det kommer til at koste befolkningen, på både kort og langt sigt?

Klimaet

Så er der problemerne med menneskehedens forurening af vores klode. Store områder vil blive forvandle til ørken. Havene vil stige, og områder vil forsvinde.

Hvad kommer det ikke til at koste.

Forsvinder det?

Kan vi stole på, at der er penge til, at nogen tager sig af os, der er eller bliver ældre rundt om hjørnet, og ikke mere kan klare os selv?

Har vi et retfærdigt pensionssystem, der sikrer en rimelig og lige forsørgelse til de borgere, der igennem livet har betalt en af verdens højeste skatter og været en stor hjørnesten i vores nuværende velfærdssystem

Et system det langsomt er ved at forsvinde.

Folkepension

Allerede nu ser vi, at dele at vores folkepensionister nærmer sig noget, der kunne ligne fattigdom -nemlig de, der igennem livet ikke har haft mulighed for at spare op via private pensionsordninger. Det er for eksempel den ældre købmand, der igennem livet lige akkurat kan få tingene til at hænge sammen, og ikke har i haft økonomi til pensionsopsparinger i en større og nødvendig målestok.

For dem, der næsten alene må leve af folkepensionen, er livet blevet svært, idet folkepensionen desværre ikke har fulgt med prisudviklingen og de forsat stigende priser på næsten alt.

Et socialt sikkerhedsnet?

En anden gruppe, der er ramt af fattigdom, er alle de, der er faldet igennem vores efterhånden alt for stormaskede sociale sikkerhedsnet.

Mange af disse lever en kummerlig tilværelse, og en del af dem lever tilmed på gaden.

Det må godt nok være koldt her i vintermånederne. Kan vi være det bekendt ?

Ud over det, så er alt for mange af dem afhængige af narkotika, alkohol eller begge dele. En del af dem lider af ubehandlede psykiske sygdomme og en for stor del er indblandet i kriminalitet.

Børnefamilier

Der er også alt for mange børnefamilier der mistrives på grund af mangel på penge, og det går hårdt ud over børnene - ikke mindst socialt.

Uligheden i vores samfund træder desværre tydelige frem, som tiden går.

Er det godt nok? Ikke i min optik.

Desværre er fattigdom et emne, som politikerne på borgen helst vil være foruden, og det er svært at høre noget af partiernes at havevilje til reelt at forsøge at løse nuværende og kommende økonomiske problemer - for en stor del af befolkningen, herunder arbejdet med at få vores velfærdsstat genetableret.