Mulig terror
Noget endnu værre er dog, at en så mange km lang tunnel og tilhørende landanlæg ville være et oplagt terrormål.
Det gælder især i en nu stigende ufredelig verden, hovedsagelig fra russisk side, for en vis Putin i Rusland, har to (små) problemer for at kunne beherske Østersøen - og de hedder hhv. Gotland og Bornholm. Skulle han ikke hedde Putin, ja så hedder han såmænd noget andet, for man skal ikke være så naiv, at man tror truslen nogensinde bliver mindre.
Hvis man forestiller sig et scenarie med en mange km lang tunnel, og kan se den for sig fyldt med mange tusind mennesker på travle dage, så kan de fleste nok forestille sig følgerne ved et terrorangreb. Enhver kan håbe, at jeg tager fejl, men jeg er desværre sikker på at noget sådant vil ske.
En anden løsning