Stor ros til hospitalet

Det er en forunderlig og positiv oplevelse af et sted, som ikke just er kendt for at være sådan et sted!

Mange af os - rigtigt mange af os - taler så ofte om, hvor forfærdelige vores plejehjem og da navnlig vores sygehuse er.

Og ja, man kommer jo da også som hovedregel på sygehus, fordi man er blevet syg, og sygdom virker jo yderst sjældent positivt befordrende på ens objektive vurdering af tingenes tilstand.

Det siges jo ofte, at det kræver et jernhelbred overhovedet at komme på sygehuset – og stå det igennem.

Oven i alt dette hører man, at de ansatte er lige så knokkelsure som en kasse umodne grapefrugter.

Man kan vel sige at sundhedsvæsnet er under betydeligt pres - betydeligt simpelthen.

Jeg vil forestille mig, at det godt kan gøre en hvilken som helst - af natur eller yderst venlig og omgængelig person - noget grapefrugtagtig.

Erfaring

Nu har jeg lige afsluttet et ophold på Rønne sygehus - på palliativt afsnit - og jeg må sige, at ingen af de ovennævnte påstande om ansatte og deres måde at agere på under mit ophold overhovedet blev aktualiserede.

Fra første dag blev jeg mødt med venlighed, forståelse og smil; et smil, som nåede øjnene, og - er jeg overbevist om - kom fra hjertet.

Det betyder uendelig meget, at dette - det første møde - får et positivt forløb for resten af opholdet på sygehuset og for et heldigt forløb af den behandling, som nu skal foregå.

Tak til alle medarbejdere på dette afsnit, som i sjælden grad har forstået, hvor meget empati mellem patient og behandler betyder.