Et andet velfærdsområde får et tiltrængt løft med aftalen. Der er nemlig sat penge af til faste teams i ældreplejen, så de ældre i højere grad bliver mødt af kendte ansigter, når hjemmeplejen kommer forbi.
Ud over penge på velfærden er der fundet penge til at bekæmpe iltsvind i danske fjorde og kyster. Det kan ikke andet at vække glæde her på øen, hvor vi jo snart sagt bor midt i det døde hav.
Tidligere på efteråret præsenterede SF en ambitiøs havplan for de nødlidende danske fjorde og have, som man slet ikke er i mål med at indfri med denne finanslovsaftale. Der er et godt stykke vej endnu, men der et blevet sat penge af til at bekæmpe iltsvind, og det er positivt.
Alt i alt vender vi tommelfingeren i vejret, når vi ser på, hvad SF har været med til at forhandle hjem med finanslovsaftalen: Det var svært og opad bakke i det politiske klima, vi har nu. Så med SF som det eneste røde parti i forhandlingslokalet, så er jeg samlet set, positiv over de mærkbare, rødgrønne aftryk, vi som parti har fået sat.
Vi er ikke kommet i mål - slet ikke når det kommer til børn klima, og ulighed, så der er rigeligt at arbejde videre med for os.